Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 229
tilnavnet "hinn frófti". Selv Ari hinn fróSi skrev sin
íslendinga-bók efter hans tilskyndelse og forelagde ham siden sit udkast til
gennemsyn. Hans skrifter, som nu ikke haves, påberåbes idelig i
oldskriffcerne, og man nærer en så ubetinget tillid til Saemunds
efterrettelighed og historiske omdomme, at man ligefrem henviser
til hans mundtlige udsagn, således ved år 1118 i Kristnisaga kap.
14 (Bps I, 67): "þau misseri hafdi svá mikill manndaucti verit, at
Sæmundr prestr enn frócti sagcti svá á þingi, at eigi mundi færri
menn hafa andazt af sótt enn þá voru til þings komnir".
I middelalderen har man også haft travlt med Sæmundr. Derom
vidner de talrige sagn om ham. Han betragtedes som et slags
mester Virgilius, der sad inde med al verdens klogt og visdorn og
derfor var man tilböjelig til at tillægge ham adskillige oldskrifter,
der syntes at udmærke sig i en eller anden retning.
I det 17. århundredes förste halvdel finder vi först spor til at
man tillægger ham eddakvadene, hvoraf samlingen så har fået navnet
Sæmundaredda. Dog ser vi at man langt fra har været klar over,
om han blot skulde have samlet kvadene eller virkelig digtet dem
selv. F. ex. Björn á Skarðsá vakler i så henseende og lader på
det ene sted Sæmund samle og på det andet digte kvadene 1)<
Hvorgammel den tradition ellers er, som knytter Saemunds navn
til kvadene er ikke muligt at sige. Den kan være meget gammel,
men den kan også være opstået i begyndelsen af det 17.
århundrede» Dog synes jeg det sidste er mindre rimeligt. For resten
er dette edda-spörgsmål et af dem, som det aldrig vil være muligt
at löse tilfulde. Vi kender kun så meget at sagnet vil vide at
digtsamlingen (Eddakvadene) hidrörer på en eller anden måde fra
Sæmund, mens oldskrifterne ikke melder nogetsomhelst derom.
Sagen vil altså fremtidig, ligesom hidtil, stille sig således, at
be-visene for at Sæmundr har samlet kvadene såvel som for det
modsatte stadig vil udeblive, om man anstrænger sig nok så meget for
at få dem frem. Ikke desto mindre har navnet Sæmundar-Edda nu
gennem flere århundreders tradition (siden samlingen först blev
fremdragen i det 17. århundrede) vundet en så stor hævd, at de forsög
man har gjort på at göre navnet "den ældre jE$cto"gældende synes
i enhver henseende at være överflödige, da benævnelsen
Sæmundar-Edda aldeles ikke kan give nogen anledning til at samlingen
bliver forvexlet med et andet oldskrift. Et enkelt digt, Solarljoå,
der rigtignok ikke findes i Codex regius af Sæmundar-Edda, men
som derimod i det 17. århundredes papirshåndskrifter plejer at
folge med Eddakvadene, tillægges endvidere Sæmundr frócti. Han
siges nemlig at have digtet dette kvad efterat han i tre dage
havde ligget död på ligbåren.
Et af de skrifter, som man endvidere i det 17. århundrede har
tillagt Sæmundr frócti, er Njála "hverja hann saman skrifad hefir
*) Gudbr. Vigfússon. Corpus poet. boreale I, intr. XXXIV, note 3,
XXXV, note 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
