Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 231
ikke. I tvende af de gamle islandske annaler (Annales regii og
Flateyjarannáll) finder vi en henvisning til Sæmunds udsagn,
nemlig ved år 1047, hvor der står:
"Sva segir Sæmundr prestr hinn fródi at á þessu ári voru svá
mikil frost, at vargar runnu á ísi milli Noregs ok Danmarkar".
Dette stykke gör ubetinget indtryk af at være udskrevet af et
skrift og ikke at være taget efter en mundtlig overlevering, men
hvorfra det er taget vides ikke. Turde man forudsætte at
Sæmundr muligvis havde skrevet en annal, så vilde notitsen netop der
have været på sin plads. Som der strax nedenfor vil blive
bemærket, så har Sæmundr netop skrevet en udsigt over de norske
konger indtil Magnus den godens död 1047. Her kunde dette
stykke også unægtelig have stået, skönt det vilde bedre have passet
i en annal. Endelig kunde det være gået over i Annales regii og
Flateyjarannal fra et ældre skrift af en anden og yngre forfatter
end Sæmundr, og altså på anden eller tredje hånd stamme fra ham.
De skrifter, som man ifölge oldskrifternes vidnesbyrd er
berettiget til at tillægge Sæmundr frócti er folgende:
1. Nor egs konungatal eller en kortfattet norsk liongehistorie
indtil Magnus den gode’s död 1047, således som det fremgår af et
anonymt kvad om Jón Loptsson i Oddi. Kvadet, som rigtignok i
Flateyjarbók (II, 520-28) tillægges Sæmundr froSi selv ("er
Sæmundr frodi orti"), må være digtet i årene 1184-1197, eftersom
det nævner Sverrir som konge over hele Norge og beretter
samtidig om Magnus Erlingssons död, mens Jón Loptsson på den anden
side först döde i året 1197. Efterat digteren har opregnet
kongerækken indtil Magnus den gode, samt anfört deres regeringsår og
i korte træk berettet det vigtigste om enhver af dem, så fortsætter
han i vers 40 således:
Nu hef ek talt
tíu landreka
þa er huerr var
fra Haralldi.
inta ec sua
æfui þeirra
sem Sæmundr
sagdi hinn frodi.
Her siges altså ligefrem at digtet grunder sig på enten et
konungatal eller en kortfattet kongehistorie af Sæmund hin frode.
Kongerækken her fölger en særegen tidsregning idet den
foruden Hakon jarls regering *) regner Harald gráfelds regering 9 år,
Eirik blodöx regering 5 år og Sveinn og Hakons regering 2 år.
Men det må vist være en fejl med Sveinn og Hakons regering;
de regerede jo faktisk i tre og ikke to år, for regner man med
to, så falder kong Olaf den helliges död i året 1029. Men dette
må have stået således i Sæmunds Konungatal, idet der i digtet
ikke kan stå anderledes end tvá:
Bed tolf vetr tiri gaufgadr
Eirekr jarl | fyrir Yggs mani ....
Taldi laund | ök lausafe
sina eign | Sveinn ok Hakon.
4) Jfr. Odd munks saga Chria 1853 s. 84 if.
ABKIY FOR, NORDISK FILOLOGI VIII, NY FÖLJD IV. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
