Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Uffesagnet indvandret fra England? Bemærkninger til Müllenhoffs «Beovulf». Af Axel Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Olrik: Uffesagnet.
i Norden er urigtig; Vermundr findes i levende brug på Island
lige fra 10de årh. og ned til vore dage (se Landn., SturL, Dipl.
o. s. v.; stadig på vestlandet, især i Borgefjord), og i Norge møder
det i middelalderen i forskellige egne (oftere i Telemarken og en
enkelt gang i Søndhordland; se Dipl. Norv. I og IV).
Hovedsætningen, at Vermundr er en ikke lydret form i nordisk, er
ligeledes urigtig, idet M. lader en norsk-islandsk lydlov gælde
også for dansk. Men i dansk findes ^’-stammerne omlydte i
langt större omfang end i islandsk (æt, sæd, ion, byrd),
og at det samme har været tilfældet i sammensætninger, tör
vi slutte i lighed med navnene Esliorn, Esger, Eskil, Estrifh
for norsk Asbjørn osv. I dansk er altså Værmundr lydret
form *). På islandsk er derimod Varmiindr den lydrette
form og dette findes i "Varmundr" i Hauksbóks
Langfed-gatal samt i A. M. 22 a fol. s. 125, der vist er den ældste
affattelse af Langfedgatal.
Formen Vermundr findes i to andre
LangfeSgatalhånd-skrifter, Resens og Flatøbogen, samt i Arngrims Fragmenta;
formen "Vemundr" findes derimod kun i de unge stamtavler
"frá Adam77, og intet giver os ret til at tage dem for andet
end en afskriverfejl for Vermundr. Vermundr er ganske
vist ikke på norsk-islandsk grund nogen lydret form for
Vármundr; men for det förste ved vi, at Skjoldungrækken
kun i såre liden grad kan bære ansvaret for den, da de
bedste kilder har Vármundr, medens Vermundr stadig
forekommer i levende brug; for det andet kan Vermundr være
lydret opstået af *Vernmundr (jfr Förstemann, Namenbuch
under "Varin"); så vi behøver hverken at antage nogen
engelsk sagnindvandring eller - efter det af mig oplyste -
nogen overførelse fra dansk Værmundr: selve den almindelige
brug af navnet Vermundr er grund nok til, at det også
sniger sig ind i det eneste tilfælde, hvor Vármundr fandtes
4) Det oprindelig lange æ er blevet kort allerede i tiden för Sakse: jfr
Brönderslevrunepillens Gormundar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
