Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytiske forestillinger i de ældste skjaldekvad (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Mytiske forestillinger. 3
med hensyn til den almindelige forståelse af skjaldenes kvad
har i det 9. årh. i Norge været noget forskellige fra, hvad
der senere udviklede sig på Island - hvor vistnok så at
sige enhver moders sjæl mere eller mindre godt forstod dem -,
var det norske publikum dog sikkert stort nok. At det i
ethvert tilfælde må søges i den eller de höjere, mere åndelig
udviklede klasser eller stænder, de fornemmere familjer,
fyrsteslægterne, hersernes och holdernes vidtforgrenede familjer *),
anser jeg for at være uomtvisteligt.
Derimod tör jeg ikke påstå, skönt det ikke forekommer
mig at være usandsynligt, hvorvidt det for Norges
vedkommende kan forudsættes, at også de ringere bønder - for slet
ikke at tale om trællestanden - har haft de samme
forudsætninger og i samme udstrakte grad, som de nævnte
höjer e stænder. Det er nemlig blevet hævdet også af dem, der
ikke hører til den norske skole (f. ex. dr. E. Mogk), at t. ex.
Torsdyrkelsen og Odinsdyrkelsen må tilhøre to
samfundsklasser, hver med sin livsvirksomhed og livsopfattelse. Jeg
indrömmer, at denne betragtning i og for sig er ret
tiltalende og vilde være meget forståelig. En anden sag er det
dog, om den fuldstændig svarer til de virkelige forhold.
Behandlingen af dette spörsmål ligger imidlertid udenfor denne
afhandlings mål, hvorfor det ikke vil blije nærmere drøftet.
For at komme tilbage til vort hovedæmne, må vi hævde,
at det foran anvendte udtryk om forudsætningerne for
forståelsen af skjaldenes mytiske forestillinger og hentydninger
i det 9. årh. er rigtigt.
För vi gar videre, er det hensigtsmæssigt at give en
samlet, ordnet oversigt over alt, hvad der af mytologi findes
i de ældste digte, o: digtene fra det 9. årh. til og med
Harald hårfagres hirdskjalde og andre med disse samtidige
skjalde. I den anledning bemærkes, at der ikke vil blive
*) Jfr Hyndl. 11 (cfr. 16): hvat ?s hplåborit? \ hvat ’s hersborit? \ mest
mannaval \ und Mickgarcti?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
