Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «Ludvig Larsson: Ordförrådet i de älsta islänska handskrifterna leksikaliskt ock gramatiskt ordnat» (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig Larsson: Ordförrådet i de älsta islänsJca handskrifterna
léksikalisTct ock gramatiskt ordnat. Lund. Lindstedt. 1891.
VI +438 sidd. 20 Jer.
Dr. Ludvig Larssons forfattervirksomhed har som bekendt et
ejendommeligt præg: hans udgaver af de ældste islandske
håndskrifter udmærke sig ved en til det yderste dreven nöjagtighed,
og hans sproglige oplysninger om disse håndskrifter støttes af et
statistisk materiale, der virker imponerende ved sådanne
meddelelser som, at A. M. 645, 4to i uaccentuerede stavelser bruger -e
1703 gange, -i derimod 1129 gange, at kort o 2757 gange
betegnes ved o osv., oplysninger, som i ethvert tilfælde vise, at han har
optegnet hver eneste sprogform i de pågældende håndskrifter og
med hensyn til dem hylder A. S. Vedels motto ovðév JLUKQOV,
oúðév naQacpQOvr^réov. Disse ord kunde han med foje have sat som
motto på sit nyeste og störste værk om de ældste islandske
håndskrifter.
Det er ikke noget lexikon i ordets almindelige forstand, der
her foreligger, idet der ikke gives nogen oversættelse af de
enkelte ord, ej heller nogen tolkning af vanskelige steder, end ikke
på den måde, at citaterne ere ordnede efter ordets betydning:
låta i betydningen "miste" står broderligt ved siden af låta "sige".
Formålet med glossaret er rent grammatisk: at give et pålideligt
hjælpemiddel til studiet af de ældste islandske kildeskrifters
sproglære i videste forstand. For at opnå dette formål giver forfatteren
en fuldstændig liste over alle ord, som forekomme i Reykjaholts
máldagi, A. M. 237, fol., det ældste Bimbegla-håndskrift, de to
gamle latinsk-isländske glossarer, den stockholmske homiliebog,
Physiologus-fragmenterne med stykket om skibet og regnbuen,
A. M. 645, 4:to, den ældste Elucidarius, Plácítúsdrápa og det
ældste fragment af Grágás; för hvert enkelt ords og böjningsforms
vedkommende angiver han nöjagtigt, på hvilken side og linje i
texterne det forekommer, samt på hvilke forskellige måder ordene
skrives. Kun med hensyn til de 4 ord oc, non, magister og
discipulus undlader forfatteren at give de nöjagtige citater, men
meddeler kun, at der i st. horn. skrives o c 3060 gange, oc 341
gange, oc 545 gange osv. Ved på alle andre punkter, selv med
hensyn til de mindste partikler, at give de mest detaillerede
oplysninger om deres forekomst i de ældste håndskrifter har
forfatteren unægtelig ofte meddelt sin bog et ret besynderligt udseende,
som når han fylder næsten 5 spalter med tal, der vise, hvor
adverbiet þá forekommer, 4 spalter med citater for det relative er,
ca. 2 spalter for þar osv. Larsson er naturligvis ikke fremmed for
den tanke, at måske vil kun ét menneske i løbet af 100 år høste
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI IX, NY FÖLJD V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
