Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litklæði (Valtýr Guðmundsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Gudmundsson: Litklæfti. 175
andre den, at han må have kendt alle de ældre forklaringer
og derfor nöje overvejet, hvad der kunde tale for og imod dem,
og er kommen til det resultat, at de alle, på én nær, burde
forkastes; og denne ene, som han har givet sin tilslutning,
har han dog ændret (efter hans mening vistnok forbedret)
således, at den bliver mere bestemt end nogen af de tidligere
givne, idet "litklædi" ifølge hans forklaring altid betegner
klæder af én bestemt farve, nemlig den røde. Jeg kan dog
ikke slutte mig til denne opfattelse af ordet; tværtimod, jeg
anser netop Dr. Fritzners forklaring for den mindst heldige
af alle de forklaringer, som hidtil er blevne fremsatte. Skal
man vælge en af de fire ovennævnte forklaringer, bör man
efter min mening vælge den förste, men for tydelighedens
skyld mener jeg man dog bör til f Öje et lille ord, nemlig ordet
"kunstig" og oversætte "litklædi" med "kunstig farvede
klæder" i modsætning til de klæder, der har uldens
naturlige farve. Denne opfattelse har jeg allerede gjort gældende
i min lille artikel om Nordboernes klædedragt, som findes
optaget i Dr. Kålunds afhandling "Skandinavische
Verhältnisse" (i "Grundriss der Germanischen Philologie, XIII.
Abschnitt: Sitte I, § 21), hvor "litklædi" gengives ved
"künstlich gefärbte Kleider". Det hæfte af bemeldte værk, hvori
denne artikel findes, var nu ganske vist udkommet en rum
tid inden det hæfte af Fritzners ordbog, hvori hans
forklaring af ordet "litklædi" findes, men enten er han alligevel
ikke bleven opmærksom på min forklaring, eller - hvad
der er det sandsynligste - har han ikke ment at burde
tage noget hensyn til den og anset sin egen for bedre.
Heri finder jeg heller ikke noget urimeligt betragtet fra hans
standpunkt, især da jeg ikke havde begrundet min opfattelse
nærmere, hvad der, på grund af bemeldte artikels
beskaffenhed, selvfølgelig ikke kunde være tale om. Men da de
grunde, Dr. Fritzner anfører for sin opfattelse, ikke har kunnet
overbevise mig om at jeg havde uret, har jeg ment at burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
