Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore Forfædres Tro paa Sjælevandring og deres Opkaldelsessystem (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gr. Storm: Sjælevandring og Opkaldelsessystem. 203
Sammenhængen mellem Opkaldelse og Sjæleoverförelse
oplyses endnu bedre ved Beretningen om Thorstein Oxefot, som
bliver hjulpet af Haugboen Brynjar i en Dröm. Denne spaar
ham, at han skal blive Kristen og beder ham isaafald at
opkalde sin Sön efter Haugboen: han skal "holde hans
Navn over Daaben" (d. e. lade ham blive gjenfödt i hans
Son), og ved dette Kneb aabne ham Vei til den Kristnes
evige Liv, det han ellers som Haugbo var udelukket fra 1).
Vi tör altsaa slaa fast, at Navneopkaldelsen her er et
Vidnesbyrd om Troen paa Sjæleoverförelse, og i
Opkaldelsens Udbredelse hos vore Forfædre se et Vidnesbyrd om
denne Tros Udbredelse. Ikke saa at forstaa, at Opkaldelse
overhovedet vidner om Sjælevandringstro, men kun, naar
Opkaldelsen gjælder afdöde Slægtninge. For at studere dette
Forhold nærmere har jeg samlet genealogiske Oplysninger
fra forskjellige Tider og Folk. Jeg har navnlig holdt mig
til Konge- og Fyrsteslægter, fordi her Personalia er sikre
og detaljerede; paa den anden Side er der ved disse Slægter
visse Vanskeligheder, nemlig derved at visse Navne let blive
populære. Opkaldelses-skikken kan ogsaa paavises hos ældre
Kulturfolk (f. E. i den makedoniske og persiske
Kongefamilie), men jeg skal her dog indkrænke mig til de
germaniske Folk, hvor jeg tror at kunne paavise dens historiske
Udvikling. Saavidt jeg kan se, er Opkaldelse ikke den
ældste germaniske Navneskik. Tvertimod moder man i ældre
Tider en anden, man kan gjerne sige modsat Form for
Navnegivning, som jeg vil kalde Variation. De nye Navne
laaner et Sammensætningsled fra Faders eller Moders eller
Slægtnings Navn, men har et selvstændigt Led, eller ogsaa
er Barnets Navn sammensat af to Slægtninges Navne; naar
f. Ex. Faderen hedder Ragin-har og Moderen Amal-gard,
kan en Sön hedde Ragin-hild (fra Faderens 1ste Led) eller
») Flatöbogen I, 253-63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
