Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vore Forfædres Tro paa Sjælevandring og deres Opkaldelsessystem (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Storm: Sjælevandring og Opkaldelsessystem. 209
yngste Sön sit eget Navn (Pipin f. 759 f 761). Det samme
gjentager sig ogsaa med Karl den store, der ligeledes kalder
den förste Sön, der födes ham som Konge, med sit eget
Navn; men ogsaa han fölger iövrigt Opkaldelsessystemet ved
at kalde sin 2den Sön Pipin (f. 776, 8 Aar efter K, Pipins
Död) og ved senere at opkalde de gamle merovingiske
Kon-ger (Chlodvig-Ludvig, Chlothar-Lothar o. s. v.). Ogsaa
Keiser Ludvig den Fromme fölger vexlende Regler: sine
ældste Sönner giver han Slægtnavne (Lothar og Pipin), og
derefter opkalder han sig selv (Ludvig d. tyske); men sin Fader
Karl den store opkalder han först efter dennes Död (Karl
den skaldede födes 823, 9 Aar efter Keiserens Död). De
senere Karolinger fölger i det hele ikke længer noget fast
System, og ialfald er det tydeligt, at Principet at opkalde
afdöde efterhaanden taber sig i 9de Aarhundrede i
Frankrige og i Tyskland.
I det hedenske Tyskland er det naturligvis paa Grund
af manglende Kilder vanskeligt at paavise, om
Opkaldelses-skikken er kommet fra Frankerne eller om den - uafhængigt
af Frankerne - er naaet til Tyskerne fra den ældre
galliske Befolkning. Naar saaledes i den bairiske Hertugslægt
(Agilolfingerne) Navnene Garibald, Theodo og Thassilo vexler
med hinanden saaledes, at Opkaldelsessystemet her sikkerlig
har hersket ialfald fra c. 600, ligger det maaske nær at
tænke paa frankisk Indflydelse; naar vi derimod hos
Sach-serne finder Opkaldelsesskikken i Hövdingeslægter i det 9de
Aarhundrede, turde tidligere Indflydelser i hedensk Tid have
gjort sig gjældende fra Gallien, maaske over de hedenske
Frisér. Den i 785 döbte Hövding Vid^tkind havde en Sön
Vigbert og Sönnesön Valtbert; men Valtbert kaldte atter sin
Sön Vigbert (Biskop i Verden 874-908) *); en anden
Sönnesön eller Sönnesönssön af den ældre Vidukind bar ved Aar
!) Abel, Jahrbücher des fränkischen Reiches unter Karl dem Grossen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
