Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Falk: Svipdagsmál.
stod livsens træ, som bar tolv gange frugt og gav hver maaned
sin frugt; og bladene af træet tjente folkene til lægedom.
Og nat skal ikke være der, og de behöver ikke lys eller
solens skin, ti Lammet er stadens lys. - Til det herlige træ i
Duggals Leizla, hvilket er Aabenbaringens livsens træ, skal
vi senere komme tilbage: allerede Bugge, Studier s. 496, og
E. H. Meyer, V9luspa s. 87, har sammenstillet Mimameidr
med det apokalyptiske træ.
Forbindelsen mellem grallegenden og det himmelske
Jerusalem fremtræder navnlig med klarhed i det middelhöityske
digt, som benævnes den yngre Titurel. Efter dette holdt
engle gralen svævende i luften, indtil Titurel som lön for
sin dyd byggede den et vidunderligt tempel paa bjerget
Munsalwatsch. Af dette tempel giver nu digtet en vidlöftig
beskrivelse, der er hentet dels fra Aabenbaringens skildring
af det nye Jerusalem dels fra det Salomoske tempel, hvorpaa
udtrykkelig henspilles 1). Ogsaa livsens træ var afbildet der
med blomsterdækket nedenunder, og fra dets blade af guld
löd söde toner som af tusen fugle. Paa hvert af gralborgens
taarne var anbragt et höit, snehvidt kors af krystal for at
forjage djævelen, og over korset svævede en guldörn med
vingerne udbredte som til flugt og berövede ved sin glans
næsten korset sin hvide farve: úz golde ein ár gerætet,
ge-fiuret unde gefunkelt, úf ieglich kriuze gelætet.
Svipdagsmál en kontamination af fortællingen om
Kulhwch og Olwen med sagnet om gralsögeren.
Der findes mellem Svipdagsmál og gralsögersagnet en
række overensstemmelser sted, som i den paafölgende analyse
af digtet vil bliie underkastede en mere indgaaende dröftelse
og her kun forelöbig antydes:
*) Ogsaa Wolfram paaberaaber sig en vis Flegetanis af Salomos siegt
som ur kilden for sine efterretninger om gralen: Wesselofsky, Der Stein
Alatyri. Archiv f. Slav. Phil. VI, s. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
