Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Falk: Svipdagsmál.
optegnelser betegnes helten derhos gjentagne gange
appellativisk som ’svenden’. Det heder, at jomfruen ligger i traa
"efter en svend heder SveidaP. Andensteds "svenden heder
ungen SveidaP. Efter dette antager jeg, at den
oprindelige navneform er Svendal, d. e. Svend-Dal. Dette er
en oversættelse af Perlesvaus, opfattet som Per-les-vaus
af ordet for ’dal7. Hermed tror jeg at have givet et nyt
bevis for rigtigheden af dr. Falks mening, at den nordiske
digtning om Sveidal eller Svipdag i sig indeholder en
behandling af Perceval-sagnet, og for, at den nordiske digtnings
kilde for kjendskab til Perceval-sagnet er romanen
Perlesvaus. Men fremdeles gjör jeg af den givne forklaring af
heltens navn flere slutninger, som tildels afviger fra dr. Falks
opfatning:
1: Perceval-sagnet er först overfort paa nordisk sprog
af en dansk månd, og efter al sandsynlighed i viseform,
balladeform.
2: Den danske behandling af sagnet har en islænding
omarbeidet *) under optagelse af nye gralelementer og andre
fremmede og hjemlige motiver og med overforelse af
digtningen til den islandske hedendoms forestillingskreds. Den
islandske digter har omgjort navnet til Svipdagr, hvori han
lagde betydningen "han hvis udseende er straalende som
dagen". Viser med Svendalsvisens firlinjede Versemaal er i
Danmark ikke paaviste saa tidlig som ved aar 1200. Uagtet
tiden for Perlesvaus ikke er nöiagtig bestemt, kan den förste
behandling af Svendal-digtningen neppe sættes senere. Jeg
tænker mig da, at Sveidalsvisen er forfattet af en dansk
månd i England. Den islænding, som har digtet
Svipdagsmál, kan have hort den danske vise i England. Vi finder
her en bekræftelse paa det forhold, som ogsaa ellers kan
iagttages, at den danske balladedigtning har udviklet sig ikke
*) Efter denne opfatning bortfalder altsaa "d*: saga med gralelementer"
af den formodede stamtavle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
