Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 357
veiens endemaal, Nivlheim; sml. Iliad. XV, 188-92:
évéQoiöw aváööcóv .... £Aa%£ £ó(pov qsQÓsvra. ’Daud
kona’ er synonymt med dis (daudar konur = dísir, Atlam.
26), ’kvinde som kommer fra en anden verden, hvori hun
ved döden er indgangen, for at optræde i denne verden og
der udöve indflydelse paa menneskernes liv og Skjæbne’. Her
betegnes vei det samme, som menes med Heljar m eyjar i
Sólarlj. 38, dog saaledes, at i Grog. epithetet kristin er
til-föiet for at betegne Gróa som hedning. Ti Svipdagsmál er,
i sterk modsætning til Sveidalsvisen (A, B), med hensigt
holdt i hedensk stil (sml. ogsaa Pjplsvinnsmals stallr ’hedensk
alter’ og blota, om hedensk ofring).
Som de hidtil behandlede galdre udviser, tænkes
Svipdags reise at ville foregaa over de floder, der skiller mellem
menneskers og jætters opholdssteder, over soen og over iskolde
fjelde og ad taageveie; farer og fiender truer overalt. De
sidste kjender ogsaa Sveidalsvisen, men af lokaliteterne kun
havet og, i overensstemmelse med Skírnismál, den mörke
skov. Mere overensstemmende med Grogaldr skildres i Ereks
s. vidfyrla veien til Odáinsakr, der ligger östenfor Indien;
denne vei gaar over soen og elve,, gjennem store skove og
ödemarker, gjennem mörke egne og over höifjelde. De samme
egne, som beskrives i denne saga, siges i Nökkur blpd úr
Hauksbók kap. 4 at være beboede af þjódum mannskodum
og omgivne af úthaf og fjell. I Saxos beretning om Gorms
reise til Gudmund og Geirröd drager de reisende over
verdenshavet til Bjarmeland l), hvor vinteren har tilhuse ^
herefter kommer de ind i det evige mörke (loca lucis expertia
iugibusque tenebris obnoxia); endelig til en aa med en
guldbro (sml. Gjallará), hvilken skiller mellem mandhjem og
turseverdenen (eo alveo humana a monstrosis rerum
seere-visse naturam). I samme forfatters beretning om Haddings
*) Ogsaa efter Saga HerrauSs ök Bosa (Fld. s. 3, 208-10) er Gudmund
paa G-læsesvollenes rige östenfor Bjarmeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
