Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «Adolf Noreen: Altisländische und altnorwegische grammatik unter berücksichtigung des urnordischen. Zweite vollständig umgearbeitete auflage» (Finnur Jónsson) - Anmälan av «B. Kahle: Die Sprache der Skalden auf Grund der Binnen- und Endreime verbunden mit einem Rimarium» (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og nyisl, skol. Hrísar, § 296, anm. 3, er mase., ikke fem. Hisings-,
§ 325.2, findes aldrig i digte, higlpsmaar, sst., er urigtigt for
hialpsmaår-, ordet findes særlig i norsk: hialpsm- Brenners Kgsk.
115.8, Bari. lOO.is, 197.17, 207.29, jfr Fritzner2, snil. liialpsmenn i 645
(Larsson, Ordförr.); omlyden vilde her være uforklarlig. - hpll
böjes aldrig som kerling^ § 311 og anm. 3; det hedder hallir i plur.
Når det endelig i § 330.3 hedder, at dat. sing, uden endelse (og
da uden i-omlyd) af tø-stammer er "etwas später" "und nicht bei
allen Wörtern belegt", er denne formulering vildledende, da dativer
som VQnd først optræder temmelig sent (nemlig ikke för end i 12.
årh.) og kun findes i ganske enkelte tilfælde. Hos Wimmer § 52,
anm. l, hedder det rigtigere, at endelsen "saknas understundom".
Af forskellige former, jeg har savnet i bogen, skal jeg til
slutning kun anføre følgende: formen þroSr i plur. (til § 343),
Kgsk. 11.18, þráås i gen. sg. Nj. 92 (til § 330.2), lætum, dat. plur.
(til § 307, ánni. 3) Karlam. 140, 157, 158 og fl. st. Af vinr findes
også gen.-formen vins (til § 323.1) i uvinsins Karlam. 157.
Jeg slutter med en oprigtig tak til forf. for denne 2. udgave
af hans bog, der overalt bærer vidne om et så fremragende
grarn-matisk-filologisk talent, som er hævet over min ros; særlig hvad
lydlæren angår er der al grund til at være forf. taknemmelig for
det betydningsfulde og energiske arbejde, han der har gjort, og
for al den belæring, han der har givet. Idet jeg således i fuldt
mål anerkender dette værks betydningsfuldhed og dets
selvstændighed - hvad lydlæren angår -, har jeg ikke ment at burde
tilbageholde en efter min mening fuldt berettiget anke over den så
godt som uindskrænkede - jeg kunde godt sige: kritikløse respekt
for den så vaklende og lidet konsekvente skrivemåde i de isl.-norske
håndskrifter, som dette værk delvis frembyder, og som det iøvrigt
har tilfælles med flere afhandlinger fra de sidste tider.
København, i oktober 1892.
Finnur Jónsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
