Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Nygaard: Udeladelse af subjekt.
D.
1. Der gives endelig udsagn, hvori et prædikat i 3:die
pers. ent. sættes forat udtrykke, at noget paa en vis tid indtræder
eller finder sted, saaledes at der ikke tænkes paa noget
udenfor liggende subjekt, hvorom prædikatet udsiges, men de to
forestillinger, som forbindes, og forbindelsens henförelse til en
tid (altsaa en fuldstændig sætning) - alt indesluttes i et
enkelt led^ det nemlig, som ellers er lærer af
prædikatforestillingen alene *).
*) "Upersonlige" udsagn er en lidet heldig benævnelse bl. a. af den
grund, at derunder indbefattes indbyrdes forskjellige udtryk. Saaledes vil
man dertil henfore ikke blot, hvad der her omtales under O og D, men ogsaa
udtryk, hvori subjektet er en infinitiv eller sætning (altsaa tillige B, 7). I
den senere tid benyttes stundom betegnelsen "subjektlöse" sætninger. Men
gives der i virkeligheden sætninger, som er subjektlöse? Svaret maa i sin
almindelighed blive benegtende, fordi det maa siges at höre til sætningens
begreb, at to forestillinger forbindes. Der maa da altid være subjekt og
prædikat. Om det ene er udeladt, underforstaaes, mangler i det sproglige
udtryk, for tanken er det, naar man gjör sig sagen klar, dog tilstede.
Navnlig vil denne benævnelse ikke kunne anvendes paa de i C omhandlede
tilfælde.
De udsagn, som behandles i D, udsondrer sig imidlertid tydelig som
en egen gruppe, omend dennes grænser paa grund af sammenstödende
analogier tildels bliver flydende og ubestemte. Her findes formelt ligesom i de
tidligere afsnit intet subjekt, men kun prædikat. Men forskjellen er, at ikke
som ovenfor et subjekt er under f or staaet. I gefr byr, geråi storm tænkes
paa en kraft, som frembringer vinden; men ved byrjar kan der ikke tænkes
paa noget, som er eller bliver bör. Ligesaalidt kan dagar, vårar, fjarar,
dunar, Ijómar o. 1. være: noget bliver dag, vaar, fjære, lyd, skin o. s. v.
Meningen er aabenbart: bör, dag, fjære o. s. v. indtræder, lyd, skin o. s. v.
giver sig tilkjen.de, bliver merkbar e. 1. (I græsk og latin findes ved verber,
som betegner veirlig o. L, enkeltvis som subjekt Zeus, Jupiter; den
Udtryksmaade kan dog ikke være oprindelig, men er opstaaet ved digterisk reflexion).
Men er dette saa, indeholder disse udtryk ikke en forestilling, der da i
tanken som prædikat er at knytte til en anden forestilling som subjekt, men
paa en eiendommelig maade to forestillinger (subjekt og prædikat), der er
gaaet sammen i en uoplöselig forbindelse. Dette forhold viser sig ogsaa ved
de under 2, c opförte passiver. Ved disse betegnes, at virksomheden, som
verbet udtrykker, indtræder (sker, udföres) paa en vis tid.
Hvis man önsker at give denne gruppe et eget navn og i mangel af
en bjdre benævnelse vil kalde disse udtryk "subjektlöse", maa man da ialfald
være sig bevidst, at betegnelsen ikke er adækvat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
