Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmål. 37
Svafrþorn, i hvilket navn Grundtvig, DgF. II, 671, har seet
"en med flid fordunklet omskrivning af den svefnþorn,
hvormed Brynhild blev stukket". Denne forklaring synes os
væsentlig at ramme det rette. I Sólarljód 80 omtales roverne
Svafr og Svafrlogi (eller Sváfarr og Sváfarlogi); denne strofe
hörer efter Bugge til digtets begyndelse, hvor der berettes
om, hvorledes en rover sviger den anden i sovne, og Svafr
er navnet paa den sovende rover, Svafrlogi er den? der sviger
ham. Herefter synes svafr- (eller sváfur-?) at være et nornen
agentis til verbet sofa. Ved Svafrþorn har vore forfædre
vistnok tænkt paa Oden, der ståk Sigrdriva med sövntornen.
Fölgelig er Menglod af Odens æt, nemlig hans sönnedatter
- et passende parti for solgudens og jordens *) sön. Den
af Grundtvig uden hensyn til den kymriske fortælling
opstillede tydning af navnet Svefnþorn faar ved at sees i lys
af sagnets kilde en kraftig stötte. Olwens fader er
Yspad-daden, hvilket betyder ’hagtorn’; om dette navn ytrer Rhýs,
uden at kjende dets nordiske ækvivalent, at "det minder om
vintertornen, hvis stik voldte Sigrdrivas sövn, og om
misteltenen, som voldte Balders död". En udvekst paa hagtornen
kaldes i Tyskland endnu Sehlafapfel eller Schlafkunz (Grimm,
Mythol.1 s. 1155).
2. Jættesalen, str. 9-12.
10. F.: "frymgjpll2) heitir,
en hana þrír gerdu
Sólblinda synir;
9. V.: "Segdu etc.:
hvé grind heitir,
es med godum såat
menn it meira f oråd?"
*) Svipdags moder Groa kan være opfattet som benævnelse paa jorden:
snil. Gróandi, der efter Alvíssmál, str. 10, er alveriies navn paa jorden.
Herved foröges hendes lighed med Bind, der i SnE. I. 320 kaldes Jarctar elja,
med hvem hun i G-rogaldr sammenlignes i sin egenskab af galdre-kvinde.
Ten Brink (Pauls Grundriss II, 532) forklarer Fröi som solgucl og sön af
jorden.
2) "For JDrymgjpll har flere afskrifter (deriblandt den bedste: cod. obl.)
J>rymgf)ll. Dette holder jeg for den oprindelige form. frymgpll findes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
