Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Falk: Svipdagsmál.
underkaste sig sin broders rige, hvem han för var skatskyldig,
ægter Torsten den skjönne Godrún, datter af Geirröds jarl
Ägde, der raadede for herredet á Grundum *) mellem
riselandet og Jotunheimen og boede at Gnipalundi. Geirröds folk
er mörke og troldagtige, Gudmund derimod ’hvítr á skinnslit’
og en kjæmpe at se til a). Efter Saxo er der hos Gudmund
fuldt op af mäd og drikke, han har skjönne dötre og en
urtegaard med yndige blomster og frugter. I Geirröds rige
derimod, der adskilles fra Gudmunds ved en aa med en
guldbro, hersker en ulidelig stank, der vrimler af orme,
rigdommene er tomt blændverk.
Efter en gammel irsk fortælling (Rhýs, Lectures s. 187 ff.)
kom Diarmait engang til et skjönt land, en yndig,
blomsterrig slette, bekranset af skjönne höie og overskygget af lunde;
synet deraf forjagede fra ens hjerte al sorg og tristhed. Midt
paa sletten stod et stort træ belæsset med frugter af alle
slags, hvilket hævede sig över alle de andre trær. Yed det
var en kilde, klar som kristal, hvorfra en ström flod ud. Til
denne hörte et stort, skjönt drikkehorn, indfattet i guld og
indsat med kostbare stene 3). Da Diarmait havde drukket
heraf, fik han se et höit skovtrold (gruagach) fuldt rustet
komme henimod sig; en bred ring af guld holdt dets haar
sammen. Denne "ridder af kilden" udfordrede Diarmait til
kamp, og de kjæmpede til natten kom paa, da skovtroldet
sänk ned i brönden. Dette gjentog sig flere dage, men den
fjerde sprang Diarmait selv ned i kilden og sänk tilbunds
til "landet under bölgen". Her traf han skovtroldets broder,
*) Efter Hervarar saga bor Gudmund paa gaarden ’á Grund’.
2) Efter Herv. s. var Gudmund et vist, mægtigt og gudfrygtigt
menneske, der efter sin död dyrkedes som gud. Efter andre fremstillinger var
han hedensk.
3) Snil. sölvbægeret i historien om Owein; Mimes drikkehorn i SE.;
Gudmunds to guldprydede drikkehorn i J>áttr Helga f>orissunar; Ägdes to
drikkehorn i ;þorsteins saga bæjarmagns; det pragtfulde drikkehorn hos
Geirröd, Saxo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
