Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Falk: Svipdagsmál.
gede det i kraft af sin visdom, paa den tid da filosofierne sögte
det jordiske paradis, og det blev dengang spaaet, at slottet ikke
skulde staa stille, för den udvalgte kom. Tillige forkyndtes der,
at slottets og de tilhorende slottes beboere skulde holde ved
den hedenske tro, indtil den gode ridder kom og reddede deres
sjæle; ti naar denne viste sig, vilde de ile ned at lade sig
döbe. Samtidig lod ogsaa den af Perceval fra ridderen med
dragehovedet (djævelens symbol) befriede jomfru med
guldringen sig döbe. Til denne daab skal vi senere komme
tilbage ved omtalen af Sveidalsvisen (A, B), der med Perlesvaus
deler sin grundidé: kristendommens udbredelse.
7. Lyfjaberg, str. 35-40.
35. V.: "Segdu etc.:
hvé bjarg heitir,
es sék brúdi á
þjódmæra þruma?"
36. F.: "Lyfjaberg heitir,
en þat hefir lengi verit
sjúkum ok sárum gaman;
heil verir hver,
þótt helsótt1) hafi,
ef þat klífr, kona."
37. V.: "Segdu etc.:
hvé meyjar heita,
es fyr Mengladar knjám
sitja sáttar saman?2)"
38. F.: "Hlíf heitir,
9nnur Hlífþrasa 3),
þridja J>jódvara,
Björt ok Bleik,
Blíá ok Fríd *),
Eir 5) ok Aurboda 6)."
l) Bugge konjicerer: |>ótt hafi [heljjarsótt, för hss.’s læsemaade: þótt
hafi árs sótt, arsott, der - skjöiit lidet sandsynlig - dog maaske lader sig
forsvare; hafi som bærer af alliterationen er mulig i den senere digtning;
ársótt kunde gjengive malannus, en öiensvulst (Du Gange), ældre tysk ’das
übel jar’; ogsaa den derimod brugte plante förte navnet malannus, oht. achalm
(Grimm, Myth.1 s. 1113, 1184). Ordet helsot forekommer i svenske og danske
viser (DgF. no 104). 2) SI. Vafþr. 41: sitja meirr um sáttir saman.
3) Hlíf og Hlífþrasa er vistnok dannede efter Líf og L(e)ifþrasir i
Vafþr. 45, hvilke opholdt sig i Hoddmímis holt under ragnarok. At Liv er
Eva og Livtrase (eg. Livs elsker) Adam, skal her kun antydes (snil.
Homilies of Ælfric I, 14: þá sette Adam eft hire 03erne naman, Aeva, þæt is lif,
forctan de hoo is ealra lybbendra mödor).
*) = Fríðr, der forekommer i omskrivninger for kvinde, og absolut =
kvinde i SriE. II, 490 (vei herfra). Er ellers oftere navn paa jættedötre.
5) Lægekunstens gudinde.
6) Qs. largitionem nuntians; ogsaa G-ymes hustru, G-erds moder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
