Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bemærkninger til Östnordiska och latinska medeltidsordspråk (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Bern. til Medeltidsordspråk. 87
D102-S87.
Norsk: Störste Kjempa kann falla sigerlaus (Aasen S. 71).
D106-S92. Norsk Aasen S. 30.
D108 = S93. Jfr. norsk Aasen S. 60 (Viljug Hest o. s. v.).
D112-S95. Norsk Aasen S. 79.
D117 = S99. Norsk Aasen S. 56.
D121 = S102. Norsk Aasen S. 41.
D125-S184.
Meningen er vei ikke rigtig forklaret af Reuterdahl:
"ofta får dörren umgälla tiggarens vrede (han träter nemligen
utanför dörren, för det ingenting honom gifwits)". Det tænkes
vel snarere paa det, at Tiggeren, naar han ingenting har faaet,
i Vrede smælder Dören haardt i.
D128-S110.
Ogsaa jeg havde for længe siden forklaret mig dansk
sawce, sv. sagha af isl. segi. Men glsv. saghi synes ikke at
kunne forholde sig til isl. segi, som glsv. draki til isl. dreki,
da isl. segi har Sideformen sigi. segi bruges endnu i norske
Dialekter i Betydningen "Muskel", se Aasen og Ross under
Sege. Efter Ross i Formen Seie paa Lister ogsaa i
Betydning "udholdende (seig) Karl". Dette synes at vise, at sigi
segi hörer til seigr, som sili seli til seil. Er altsaa förste a
i sagha kommet ind ved Analogislutning sagha : sega .= draka:
dreka?
D130-S113. Norsk Aasen S. 79.
D132-S116.
Da Wanarth har været udtalt med stærk Bitone eller
vei endog med Hovedtone paa anden Stavelse, har det dannet
Rim med stærth (tidligere stjärt?), og dette taler for, at
Wanarth her er det rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
