Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de rimende konsonanter ved helrim i dróttkvætt (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Rimende konsonanter. 127
Flexionens konsonanter behöver ikke at deltage i rimet.
Saaledes nominativmerket r, t. eks. vatr: báti, Hkr: ríki.
Knútr: úti, deigr: f eig a, dynr : brynju, gramr: rammir, hvatr :
lattan. Nominativ plural r: meðr : veftja, nætr : gæta, ritr:
líta, tíkr: ríki, skeiðr : breiðu. Dativ plural m(r): tveimr :
beima. Genitiv singular fem. rar: rikrar: likam, Ijotrar:
bót, sjúkrar : mjuk, fimrar : himins. Dativ singular fem. ri:
heitri: leitanda, stríðri: hríð, ramri: hamar. Genitiv plural
ra: góðr a : þjóð, góðra:blóð. Komparativets ri, ra: f ríðr i:
síðan, lægra: frogjum, iðri (= innri): lið, neðri:gleði.
Genitiv singular mase. og neutr. s, t. eks. båls: máli, pjófs:
hofi, vegs : segja, bliks : kvikvan, skjars : harra. Pluraler paa
nar, na, num: gotnar : prota, gotnar: snotran, skatnar: hvatir,
skatna: at, skptnum: pat. Neutrum singular af adjektivers/:
slikt: likar, ggrt: hjgrvi. Superlativets st: fremstr : skemmu.
- 2 og 3 præsens singular r, t. eks. selr: telja, veir: selja,
býðr: hlýða. Præteritums og de kontraherede
participialfor-mers ð, t. eks. styrði: hlýrs, vígðan : stig, hafði: stafr, lifðu :
drifu, framði :gramr, dvalði:al-, rakðisk: slakr, sveipðar:
greipr, sagbar : hågs, vanðan : Danmarkar, framðan : gramr.
Anderledes stiller sagen sig ved det præteritale d og t, om
hvis forhold til ð se Noreen, Altisl. Gram. § 182. 2. I
ord som vildi, mundi, skylda, selda, rýndu, rendu, feldan,
kendan, brendar etc. rimer d altid med (om Ið: Id, nð: nd
se Kahle, s. 70-72), idet maaske det senere opstaaede d har
fulgt analogien fra det ældre d i præterita dannede uden
mellemvokal, som vildi) hvor stavelsegrænsen vel har ligget
efter eller i d’et. Ensartet er forholdet ved t (sultan, pustu,
o. desl.). En undtagelse af let forstaaelig art danner kt af
kð (si. hnekðu : ek) : hnekti: pekk, hnektumk : pekk, hnektumk:
rekkar, sektu (af sekkja = sekjd): vekjendr. Kontraherede
participiers n: gef nar: hef r, getnum : etr, rekna : prekr, ritna :
vitr, hnipnar : skip, troðna: gofr, kumnum : sumr, boðnum : góð,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
