Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Craigie: Oldn. ord i de gæliske Sprog. 151
straks sammensmeltede med de andre Nordmænd fra Norge?
I hvert Fald, deres Sönner (som Landnáma selv siger) frasagde
sig Fædrenes Tro og bleve gode Hedninger som de andre:
"en land var alheiåit nær hundraSi vetra".
Et andet Exempel kan gives. Her have vi to Folk som
begge to yndede meget at höre og fortælle Eventyr og
Opdigtelser, af hvilke begge to også have efterladt en meget
rig Skat. Hvis nu det ene Folk var vant til at lære og
låne af det andet, så kunde man snarest vente at finde Spor
deraf netop i disse store Samlinger af Folketro og
Folkesagn. Det synes dog ikke at være Tilfældet: derimod er det
mærkeligt, hvor fuldstændig de to Folks nationale Heltesagn
skille sig fra hverandre. Næppe et eneste Træk kan
fremdrages, hvorom man bestemt kan sige at den irske Forfatter
har lånt det af nordiske Sagn, eller omvendt. Noget helt
andet er her Tilfældet end f. Ex. med den almindelige
Sagnskat i Middelalderen, hvor det samme Eventyr kan spores i
mange forskellige Lande og Tungemål. Prof. Zimmer har
forsögt i en lang Afhandling at bevise, at Episoden om "Fer
Diad" i den berömte irske Sagnkreds, Tain Bo Cuailnge, er
en Gengivelse af Sagaen om den usårlige Siegfried (altså
ikke den ægte nordiske Sigurd), men selv om dette var ganske
sikkert, så kunde man dog ikke forundre sig over, om mindre
fremragende Sagn ikke kunde blive gjenkendte. Både de
nordiske og de irske Sagn have et særligt Præg, som er nöie
forbundet med Folkets Sprog og Tænkemåde.
Upartisk betragtet vilde vore historiske Kilder (Sagaerne
.og de irske Kroniker) ikke lede os til at vente meget i denne
Retning. Det ene Folk synes slet ikke at have brudt sig om
dot andets åndelige Evner: de havde meget mere materielle
Forhold at tænke på. Men det må også tilstås, at
Kilderne ikke her gengive de virkelige Forhold, som fandt Sted
i 9:de og 10:de Århundreder på Irlands og Skotlands Kyster.
Sagaerne, om de end nedstamme fra en levende Tradition,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
