- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tionde Bandet. Ny följd. Sjätte Bandet. 1894 /
163

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oraigie: Oldn. ord i de gæliske Sprog. 163

Alle disse Ord angå Havet og dets mest iöinefaldende Træk,
netop hvor man kunde vente en nordisk Indflydelse.

Meget vanskeligt at afgöre er Forholdet imellem poll
(ir. sk.) pwll (vall.) 6g oldn. ’pollr’, oldeng. ’pöl’: Ordet synes
at være hjemme i så mange Sprog. Dunkelt er også nord.
petti, et Stykke Jord og gæl. pette, pit, som forekomme i
Stedsnavne (cloch pette mic Garnait i "Deer"-bogen), og
Steds-navne som Pettygowan - Smedens Toft. Man har antaget,
at det var en piktisk Fordreielse af nord. ’þveiti’ (eller irsk
’cuit’ = Del?). I den gæliske Benævnelse af Nordmændenes
Hjem ’Lochlann’ har man også troet at se oldn. ’land’
sammensat med gæl. ’loch’ = Fjord, men der er meget som taler
derimod, og ikke mindst at Ordets ældre Form synes at være
Lothlann. Sk. Beirbhe, som skal betyde Köbenhavn, er
mærkeligt og uforklarligt.

9. Nogle få Dyrenavne kan fremdrages. Ruta (sk.)
Væder, Buk, må være = ’hrútr’. Est (oir.) Hest = ’hestr’,
findes dog kun i en Forklaring af Ordet adastar, Strikke, og
var sandsynligvis aldrig i Brug. Broc (ir. sk.), brach (vall.)
Grævling stå i et eller andet Slægtskab til oldeng. ’broc’,
oldn. ’brokkr’, men hvorledes Forholdet er, er ikke så let at
sige. - Der findes også et Havdyr, rossal, rosualt (oir.)
Hvalros = ’hrosshvalr’ (oldeng. ’horshwæl’), og en Havfugl,
scarbh (ir. sk.) Ålekrage = ’skarfr’ (som i lavsk. er bleven til
’skarth’). - Blandt Fiske findes gead, geadas (sk.) Giedde =
’gedda’ (også lavsk. ’ged’); langa (ir.) Lange = ’langa’
(middeleng, ’lenge’, nyeng. ’ling’): sedt (ir.) Rokke = ’skata’ (hvoraf
også eng. ’skate’): trosg (sk.) Torsk = ’þorskr’. - Hertil
også mealg Milt, Fiskemelk - norsk ’mjölke’, sv. ’mjölke’: og
darbh (sk.), dorgadhj drogha (ir.) også dro, droth (sk. th = K)
Fiskesnor = ’dorg’: man bemærke -bh (== v) svarende til
nord. -g.

10. Desuden kan man anföre en Mængde Ord i
forskellige Betydninger, som svare til lignende nordiske Ord,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1894/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free