Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et par bemærkninger til prof. Noreens "Jenmäle" (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 F. Jonsson: Bemærkn. til prof. Noreens "Jenmäle".
ærede forfis modbemærkninger finder jeg ingen som helst
anledning til at tage tilbage noget som helst af hvad jeg har
angrebet; jeg fastholder mine bemærkninger angående dette
punkt i deres fulde udstrækning. Ind på enkelthederne
nytter det ikke her at komme. Kun finder jeg mig foranlediget til at
bemærke, at prof. Noreens opfattelse af kom (c o m i cod. reg) i
Lokas. 6 er så forkert som muligt. Jeg havde halvvejs væntet, at
forf. havde ladet alt forsvar fälde, så snart han blev opmærksom
på det rigtige; men i steden betegner han dette kun som en
"avlägsen möjlighet". Her er der og kan der ikke være tale om andet
end impf, og det af- temmelig indlysende - syntaktiske grunde.
Præs. vilde betyde noget helt andet end sammenhængen kræver,
nemlig: "er i færd med at komme, er undervejs", hvilket jo er
meningsløst, da Loke allerede er kommen; præs. kunde også
bruges i en "historisk fortælling (præst, hist.) om hvad der tidligere
havde tildraget sig; men herom er der lige så lidt tale. Den eneste
mulige opfattelse er den, jeg har gjort gældende og, så vidt jeg
kan se, alle udgivere lige fra den store Khavner-udg. II bind 1787
(kom = "veni"); det er først K. Hildebrand (og senere Symons),
der trykker Jcøm. Alle oversættelser har jeg ikke efterset. F.
Magnusson oversætter "jeg kom", F. Bergmann "je suis arrivé"
o. s. v., G. Vigfússon: "I. .. catne" (C. P. B. I, 102). Dette sted
i Lokas. er efter min mening overhovedet et sådant, hvorom ingen
tvivl er mulig, ingen diskussion nødig. Om de andre tilfælde, hvor
jeg opfatter o i cod. reg. som ø, agter jeg ikke her at dvæle videre ved.
Angående de isl. hdskrr. og deres skrivemåde (ortografi) skal
jeg bemærke, at min ærede modpart ikke synes at være så
fortrolig med afskrivernes måde at arbejde på, som ønskeligt. En sådan
fortrolighed vindes kun ved autopsi og vidtgående selvstændige
undersøgelser af hdskrr. selv. De bogstavret udgivne hdskrr. er
endnu for få - desværre -. Endnu mindre nytter det, at fordybe
sig i et enkelt hdskr., selv om det er sket med stor flid og
grundighed; ensidighed i betragtningen og skævhed i dommen er tidt
og ofte følgen heraf. Det er urigtigt at beskylde mig for en
ringeagt for bogstaveringen i det hele. Men det kendskab, jeg
mener at have erhvervet til de isl. hdskrr., forbyder mig uden
videre at tillægge deres ortografi en så udstrakt betydning, som
prof. Noreen gör. Hele dette spörsmål fortjæner at belyses på en
udførlig måde, men det kan jeg ikke her indlade mig på. At det
tiltrænges, derom kan min ærede modpart og jeg vistnok være enige.
Angående sådanne former af ia-st., hvor r skulde have
trængt sig ind, anfører forf. to exx. fra cod. reg. af
Snorra-Edda; intet af dem er dog uomtvistelige beviser for forfis
påstand. Det ene ex. er /ellir (SnE. I, 290) i verslinjen flugstalla réð
f ellir; her har afskriveren skrevet f ellir i den tro, at der burde
stå nom., subj. til det lige foran stående verbum (reet) - sådanne
fejl er jo ganske almindelige i de gamle vers -; det andet ex. er
hér sir s (I, 636); dette kan meget godt bero på dittografi; cod. reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
