Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Olrik: Bråvallakvadet.
V. 19 (Fjordene). Sigurcfr svinkpfuft ("Sigurðtr svinh^féti fra Fjale,
hvis sön Herjolv for til Island").
V. 20 (Agde). Álfr enn egStsM ("Álfr egctski, landnamsmand fra
Agder").
V. 21 (Island). Glumr enn gandi ("Glumr Geirason, skald hos
Harald Gråfeld o. 960; han kunde med rette kaldes den
garni e, da han levede til Erik jarls tid").
–––-Grani ("Gram") ~bryndolski ("en Grani var skald hos
Harald hårdråde^ en anden af dennes skalde hed Illugi
Bryn-dølaskald").
–––-HrafnMl ("Hrafnkell er Skald-Hrafn er kalladr" Ldn. s. 346).
Det synes efter disse Storms sammenstillinger, at han
har tænkt sig, at dels islandske personer fra Ilte årh., dels
islandske ætteoverleringer fra en tidligere tid har øvet
indflydelse på digtet. Nogle af disse personers identitet er
uomtvistelig; således Sigurd svinhoved i Fjordene. %Men da han
var Nordmand og ikke Islænding, kan forfatteren ligeså gærne
kende ham af norsk overlevering. Derimod er det af Storm
dannede navn Hafr-Bjarni ikke identisk med
landsnamsman-den Hafrbjom; som påpeget tidligere, bör vi beholde SB:s to
navne Hafr og Bjarni; dette navn Hafr har lige til vor tid
været yndet på Nordmøre, og vi behøver da ikke at gå
til islandske kilder. Med bedre grund kan Storm formode
at Bråvallakvadets Álfr egdski er den samme som
land-namsmanden Álfr egdski; ti i sin hjemstavn, på Agde, kunde
Alv jo ikke føre dette tilnavn. Men navnet Alv er for
almindeligt til at bygge noget sikkert på; når digteren skulde
have et kort mandsnavn, der begyndte med selvlyd, til at
stavrime på "egdski", lå Álfr meget nær. I det hele lader
kvadets kæmper fra selve Norge sig let forklare ud fra norske
overleveringer uden islandsk hjælp; og det er givet, at
digteren fra norsk tradition har hentet ikke få navne, der er
ukendte på Island.
Tilbage har vi nu de to særlige Islændingestrofer (v. 3
og 21). Af disse kæmper nævnes alle i Haraldsflokken som
skjalde og én særlig som Islænding; af Hringsflokken nævnes
én som skjald og alle som Islændinge. Men vi må - med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
