Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bråvallakvadets kæmperække. Tekst og oplysninger (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Olrik: Br å vallak våde t.
En langt bestemtere hentydning til en af kongerne i
Helgeåslaget søger Storm i Ale den frøkne, der med en
flok af lydkonger slutter sig til Ring. "Ligesom i
Starkads-digtet den norske konge Ale den frøkne kommer sin svenske
slægtning kong Ring til hjælp og er fører for hans flåde,
således bragte den norske kong Olav sin svenske svoger kong
Anund sin flåde til Helgeå," Herimod må rettes den
indvending, at Starkads-kvadet slet ikke gör kong Ale til norsk
konge; han fører en flåde fra landene hinsides Østersøen til
Hrings hær. Sammenhængen med kong Åles norskhed er
følgende: En sagamand, hvis værk er bevaret af Sakse, har skåret
Skjoldungen Ale den frøkne Pridlevssön i to personer; hans
barndomshistorie tildeles en Olav Fridlevssön, hans manddomstid
Ale den frøkne i Bråvallaslaget; de to fortællinger passer i
hinanden som to stykker af et papir der er revet tværs over.
Da nu Fridlevs viv var norsk og de første af Ale frøknes
bedrifter foregik i Norge, måtte sagamanden tildele ham en
norsk fader Sigurd (hvorom intet ellers siges) samt en (unævnt)
søster af Harald hildetand til moder.
Müllenhoff mener (s. 354), at Ali skal hentyde til Erik
jarl i Svolderslaget, der kom til den svenske konge og i
slaget var den der vandt Ormen lange. Med denne
opfattelse forliges det dårlig, at kong Ale i kvadet ikke er
Nordmand eller fører for norske kæmper, og endvidere at han
slet ikke øver nogensomhelst stordåd.
Alt hvad vi ved om kong Ale er, at han kommer til
Hring ledsaget af flere underkonger og en pragtfuld flåde
(v. 26); af underkongerne hører en hjemme i Helsingland
(kun nævnt i B) og en i Rusland; muligvis tilhører han selv
den upsalske kongeæt (v. 23). Tiden at optræde i kvadets
handling deltager han på iöjnefaldende måde i
indlednings-marchen. Hans forbillede må da sikkert søges ikke i
sagnoverlevering men i digterens egne indtryk fra samtiden.
Måske kan folkenavnet Læsar, den af Harald hård råde over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
