Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog över Johan Fritzner (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.996 Storm: Nekrolog.
at vandre paa sin Fod fra Christiania til Bergen og om Hösten at
företage en lignende Fodvandring tilbage, og derved kom han
tidligt til at gjennemstreife det sydlige Norge. Overalt paa sin
Vei brugte han sine Øine og tillige sin Pen, idet han gjorde
stadige Optegnelser; Folkeskikke, Sagn og Eventyr samlede*han, men
.gjorde ogsaa talrige Iagttagelser om det levende Folkesprog. Han
kom derved tidligt til Erkjendelse af, at de norske Dialekter var
den levende Udvikling af det samme Sprog, som han kjendte fra
den gamle islandsk-norske Litteratur, og benyttede dette Studium
til at belyse Oldtidsskrifterne, for det förste kun for sig selv. At
disse Fodvandringer kunde leilighedsvis naa noksaa langt, vil man
se af en Bemærkning fra 1884 i dette Tidsskrift (l.-ste Bække II
S. 284), hvor Fr. selv omtaler en Vandring Sommeren 1833 fra
Elfdalen i Dalarne til lille Herdal i Herjedalen,
Efter at have taget theologisk Examen i Juni 1832 forblev
Fr. for sine Studiers Skyld fremdeles i 2 !/2 Aar i Christiania; men
da der ingen Plads aabnede sig for ham, hvor han kunde fortsætte
disse, idet den nordiske Filologi endnu ikke var optaget i Kredsen
af Universitetsfag, modtog han i 1835 en Ansættelse som Adjunkt
og Religionslærer ved Bergens Kathedralskole. Det var i Bergen,
at Fr. i sine Fristiinder fra Skolegjerningen med al sin Kraft
kastede sig paa Studiet af det "gamle norske" Sprog, samlede hele
den dengang trykte Litteratur, gjennemgik og excerperede den;
ved Siden af Litteratur studerede han ogsaa gamle Skindbreve,
overalt hvor han kunde komme over saadanne. Disse Samlinger
gjorde han ti] eget Brug, og det var dengang langt fra ham at
tænke sig, at de kunde blive - hvad de virkelig blev -
Grundlaget for en trykt Ordbog.
Opholdet i Bergen og Skoletjenesten betragtede han selv som
midleitidige, og hans Lyst til at udvide sin Studiekreds ikke
mindre end Tanken om at faa en fast Stilling förte ham til efter 3
Aars Virksomhed i Bergen at melde sig som Ansöger til et Presti
-embede oppe i Finmarken. Fr. blev Okt. 1838 udnævnt til
Sogneprest i Vadsö; dette Prestegjæld hörte, dengang som nu, til de
blandede Sprogdistrikter, idet Indbyggerne foruden Nordmænd er
saavel Lapper som Finner (Kvæner). Fr. havde ved sine sproglige
Studier faaet Anelsen af, at den sproglige Paavirkning mellem
Nordmænd og Lapper ikke, som man dengang efter Rasks Theori
mente, var Laan fra Lapper til Nordmænd, men om vendt; et
Hovedformaal for Flytningen til Finmarken var ham derför at
studere lappisk og finsk blandt de Indfödte. Vaaren 1839 drog han
til sit Kald og kastede sig med Iver ind i den nye Virksomhed;
lian ^begyndte snart at prædike for Lapper og Kvæner, först paa
Norsk ved Tolk, men det varede ikke længe, inden han var naaet
saa langt, at han kunde prædike paa Lappisk og Finsk. Han
samlede ogsaa her Böger, og besad senere en temmelig fuldstændig,
nu vistnok meget værdifuld Samling af de finske og lappiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
