Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brfm: Vers i ’Noregs konunga sögur’. 17
matarilli" blev sotdöd. Hans fader Eystein omkom dervcd,
at hän blev slåt över bord, og kunde derved ikke fortjene
Valhals glœder (kap. 51). Dennes fader Halvdan hvitbein
blev sotdöd (kap. 49.). Alle tre hjemfaldt naturligvis til
Hel, og den yngre Halvdan var just den ’tredje’ konge, hun
indböd ’til t>ings\ Denne simple og sikre fortolkning giver
endvidere et resultat angående Olaf trételgjas död. Denne
var jo Halfdan hvitbeins fader. Hvis Olav döde strådöd, var
Halfdan "mildi ok matarilli" ikke den tredje, men den fjerde
af slœgten i lige linie, der gœstede Hel. priàja indeholder
derfor et fuldstœndigt bevis for, at ifölge den tradition, [-]>j6d-61fr-] {+]>j6d-
61fr+} fulgte, blev Olav ikke sotdöd, men indebrœndt, thi en
död ved fjendtlig indebrœnding måtte såvel som döden på
valpladsen berede en modtagelse i Valhal. Forfatternc til
Hist. Norv. (St udg. s. 102.) og "Af Upplendinga konungum"
(Fas. IL 103.) synes at fblge en anden tradition, der har
vœret fremmed for J>j6d61fr.
Kap. 54. Samme, digter (Yngl. t. 51.).
Ll. 3. At tage prottar pr&i som ’robustus ille Odin’
(SvE.) går neppe an. En sådan adjektivisk brug af genetiv
i förbindelse med et personnavn, falder ikke ret naturlig.
Den af mig foreslåede œndring til prottörr har dog også sine
betœnkeligheder, da prottörr (i ’Visnask.’ forklaret som
’t>rott-mikill’, kraftfuld) ellers ikke förekommer, og da -örr i
kom-posita, som ’heiptörr’, ’hjaldrörr’, ’rögörr’ snarest betyder
’rask’. Mulig var préttig eller et andet sig til "nidkvfsl ^ros"
refererende adjektiv at foretrœkke. — L. 6. At tolke of sa
som et ellers ikke forekommende stedsnavn (landskabsnavn,
— skönt det også findes skrevet upsa i förbindelse med ok
for of)y er der neppe grund til, da ofsa uden tvang kan
for-klares som ’med övermod’ eller ’vœldigen’ (’med magtfylde’).
iuiv rö* mokdmk ni.oLooi xi, vt följd yii.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>