Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur\ 19
Kap. 9. Samme digter (Glymdr. 2.).
Ll. 5—8. Dette halwers har været forklaret på mange
forskellige måder, hvoraf ingen rigtig fortjæner fortrinnet.
SvE. antager, at subjektet er "mætir vébrautar nakkva",
’studiosus cultor templi’, og henförer "lagar tanna", som han
opfatter som ’maris ramulos o: näves minores’ til objektet.
vébratd kan neppe vœre andet end ’via sacra’, en hellig vej
(o: en vej, med en biforestilling om, at denne ifolge guders
eller norners vilje og bestemmelse er berettiget og hjemlet.
Særlig måtte sværdets vej betegnes som hellig, da dette ifolge
de gamle nordboers forestillinger og tro måtte have en ved
höjere bestemmelse hjemlet ret til at slibes med en
hvæsse-sten, for at blive kampdygtigt, til at klirre imod
modstan-dernes skjolde og til at trœnge ind i disses köd). — Men
hvorledes kunde "den hellige vejs skib" komme til at
betyde ’templum’? Og om end mætir (af *mæta: meta jfr.
¾æma : nema") existerede og kunde betyde ’cultor’, da vilde
’(studiosus) cultor templi’ neppe være nogen passende
konge-kending (jfr. dog "vördr véstalls": Yngl. t. 203, som mulig
har foresvœvet SvE). Wiséns opfattelse synes endnu mindre
tiltalende. Han antager, at subjektet er "vegbrautar tanna
räddar mætir". ’vegbraut’ skal betyde sværdsvej (af vegi,
sværd, der kun optræder som variant til ’vegir’ i SnE.’s
remser): o: skjold; skjoldets tanni (’ramulus’), sværd; sværdets
rödd, en kamp, hvis mætir, en kriger. Men dette må
betegnes som lutter usandsynligheder, hvorimod kan indvendes:
1. At vébraut er sikkert at foretrække for Fris.’s vegbraut,
hvilket kun til nöd kan udledes af det enestående og usikkre
vegi (sværd), så meget mere som samme digter bruger ordet
vébraut i Glymdr. I4, og synes netop at have yndet det
be-greb. 2. At tanni i betydningen ’ramulus’ er höjst
usik-kert og vilde være enestående. 3. At räddar (for ’lagar’)
ikke synes at have håndskriftlig hjemmel. 4. Endelig at
hele kendingen bliver sögt og unaturlig. — Jeg holder mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
