Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brim: Vers i ’Norega konunga sögur\ 27
sœtningen (3. verslinie) synes at vinde betydelig ved, at man
ikke henförer "frskrar {gödar* dertil.
Kap. 6. Guthormr sindri (Hák. dr. 1).
Ll. 5—7. Versets sidste halvdel har FJ. grundig
restitu-eret (Krit. stud. s. 81—84) og gengiver jeg hans opfatning
deraf, hvortil jeg dog har at bemærke, at jeg ikke kan bifalde
den mening, at jälfa&r, ’björn’, og jálfatfr, ’Oden’, ere to
for-skellige ord og af forskellig böjning, men anser det for et
ord, der i begge betydninger vilde kunne have ejeform
såvel på -ar (det normale, sikkret ved "skautjálfaflar": Hák.
dr. 42) som på -s (sikkret ved "jálfads": ÖH.63 s. 222), jfr.
’sparar—spors’ o. s. v.
Kap. 26. Samme digter (Hák. dr. 8.).
L. 3. Jeg tror her (ligesom Graf. dr. I5) med urette at
have sammenstillet "rögeisu ræsir", og at rœsir er at opfatte som
¾ramr" (1. 5, kongen), men rogeisu som locativ (’i kampen’).
Kap. 28. Eyvindr skáldaspillir (Lausav. 2.).
Ll. 1—4. Jeg har gengivet SvE.’s opfatning af dette
halvvers, undtagen forsåvidt som jeg har forklaret "fetilstinga
bryn^ing" lidt anderledes. Han synes at tage bryn- intensivt,
hvilket neppe kan vœre rigtigt, og med sin förklaring deraf
er han heller ikke rigtig tilfreds. Også min förklaring, der
går ud fra et "brynfetill" (jfr. fsl. s.2 II. 8 i et vers), synes
utilfrcdsstillende. Men "fetilstinga {ung* er normal
kampkcn-ding, og bryn- er således helt överflödigt. Derför må
bryn-vel opfattcs som bryn, af brynn, ’iöjnefaldende’, og være at
henföre til mellemsœtningen: "oss gerask hneppt setuefni bryn",
’det bliver indlysende for os, at vi får knap lcjlighcd til at
sidde i ro og mag’.
Haralds saga Oráfeldar ok Hákonar Jarls.
Kap. 1. Glumr Oeirason (Lausav.).
L. 2. For byr- frembyde håndskrifterne ben- og ber-.
Det sidste foretrækker SvE. (Fms. XII) og forklarer ¾jörs
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
