Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur’.
denne fordring fyldestgöres ved jálks andur (el. ’öndur’),
’sökongens ski’ o: skib. At jálkr er et sökongenavn, skönt
det ikke findes i SnE.’s remser, kan ikke betvivles. Det
förekommer ikke alene her som sådant, men også i "Jálks mœrar
(söens) skær" (hest), o: skib: tsl. s.2 I. 164. SvE. synes også
her at have mistro til, at jálkr er sökongenavn (LP. under
"jálksmær"), hvorfor han gör flere andre mindre heldige
for-tolkningsforsög, medens dr. J. J>. (Skyr. 1868, s. 42 2~3, som
forresten, neppe med rette, oversætter mœrr ved ’myrr, myri’)
nærer ingen betænkelighed ved at erklære, at "Jálkr er hér
sækonungs heiti". Men så har man tilbage pörf eller vörp.
Det ene må forkastes, sikkert det sidste. pfirf synes
deri-mod at give en ret antagelig mening, når det forklares: ’efter
behov’, ’som der ansas for tjenligst’ (’efter godtbefindende’).
Kap. 90. Hallfreftr vandrœcfaskáld (Lausav.).
Ll. 5—8. ef (1. 7.) henförer man sædvanlig til L 3:
"manat vansverdat verda", ’der vil ingen mangel blive på
sværd’. Men hvorledes skulde det bode på sværdsmangel, at
Hallfrod fik en skede til sit sværd? Desforuden kan her slet
ikke være tale om nogen mangel eller ikke-mangel på
vir-kelige sværd. Meningen må afgjort være: "jeg vil ikke blive
i forlegenhed med sværd i mit vers", og dertil passer slet
ingen betinget sætning. §/*må derfor referere sig til 1. 6.: "verdr
emk t>riggja sverda", ’jeg fortjener tre sværd’. Men
hvorledes skulde Hallfrod göre sig fortjent til tre sværd, derved
at han fik skede til det sværd, han allerede havde modtaget,
om den end var ’målet’? Ifölge den ældre fortolkning, der
henförer ef til "manat. . . verda", skulde de to sidste
vers-linier udtrykke et önske om at få en "målet" skede til sit
sværd. KG. finder det önske "lidt barnagtigt", samt gör
op-mærksom på, at, forudsat jar&ar leggs (el. mens, der sikkert
er en forkastelig læsemåde) var at förstå som steins, så kunde
"steins umgerd" ikke uden stor tvang forklares som "steind
(målet) umgerd" (Nj. II. 180. — Og mon målning var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
