Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Dyrlund: Ordforklaringer.
"isl. heita love" fik ud, at "hetœ malt" i Smålandslagen
(Sveriges gamla lagar VI 105, jf. nedenfor) betydede at —
g i ve malt! Altså: fordi heita i vestnordisk
(islandsk-norsk-færesk) betyder eller har betydet lo ve, skulde i estnordisk
det virkelig eller formentlig dertil svarende hetœ (hede) til
den ene side i dansk have betydet sværge, til den anden
side i svensk give!
Det er imidlertid en selvfelge, at en sådan egenmægtig
tumlen med begreberne, ikke mindre end en stiltiende
for-plumring af dem, kun går til en tid, — så bliver den
op-daget.
Den lygtemand, der har fert vor ellers så skarpsynede
Lyngby ad de vilde veje, er åbenbart det lille bogstav A. I
stedet for af et dedfedt "het"(s) kommer hez af et lyslevende
eth(s). Således bliver alt simpelt og tydeligt. Intet er
al-mindeligere end -z for oprindeligt -ths d. e. -ds (jf. i vore
ældste lovhåndskrifter: guz-, dez-; houœz-, hœrœz-, umbuz-;
huztrykœ(a) runehåndskr. af Sk. 1. 7, 19 og 9, 15) l).
Til-sætningen af A, — hvad enten denne nu skriver sig fra den
förste nedskriver eller fra en senere afskriver, — kan ikke
være påfaldende for nogen, der har lagt mærke til, hvor
udbredt den skik eller rettere sagt uskik var i middelalderen:
föran en selvlyd i forspidsen af latinske eller hjæmmefedte
ord at anbringe et orkeslöst h (homts; heghæt o. s. v. o. s. v.)2).
Allernærmest ligger det her at jævnfere hethœlogh i Eriks
lov 2, 76 = ethœloffh i 3, 27; ti her svarer både forled og
efterled nöjagtig til hezlagh d. e. ezlagh, kun at bægge
*) Hvorledes dette z udtaltes, er et spörgsmål for sig. Jeg tror: af de
fleste som 8, af nogle måske som äs; næppe nogen sinde som ts. At man i
det 15:de hundredår kan finde f. e. "gots", "ombutsmandw, betyder så meget
mindre, som man da også træffer f. e. "goofc", "gut" for goth, guth(-dh).
2) Jeg henviser blöt til Lunds ordbog s. 58 og til Rydqvist 4, 401 og
438 f.; Gislason Frumpart. s. 64 ff. — Sjældnere for ved sidste
sammensæt-ningsled: perhennis i E donatione variorum 155 i 4 (A. Sunesens
"Hexaeme-ron") Äugthœher sælandsk bynavn 1257 (Årb. 1885 s. 316).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
