Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Ordförklaringar.
49
d som oftere i håndskriftet (hedœ^ bryder) er kommet for
oprindeligt t ’), — i en for os brugelig betydning. Der er
nemlig ingen tvivl om, at heta (oldn. heita)’engång også i
Danmark og Sverrig har betydet at brygge, da vidnesbyrd
herom foreligger fra forskellige tider og steder. Fr. Tamm
har allerede fremhœvet det sted i Smålandslovens kirkebalk,
hvor talen er om kirkeindvielse på landet. Til de tre
måltider, hvormed benderne da skulde bevœrte biskoppen selv
trettende, havde de bl. a. at "hetœ fyrœ örtughœ malt oc
blandæ fiurœ ascœ hunax" d. v. s. brygge el til den angivne
vœrdi og et vist mål mjod a). Den 8:de Dcbr 1464 stod på
rådhuset i Stubekeping byens prœst Jens Persson for
older-mand og alle gildebrodre af vor froes gilde og sancti
Pœ-thers og gav "til vor frue og st. Pœthers præstebord", d. v. s.
til bedste for hans eftermœnd i kaldet, blandt andre nyttige
genstande en "hethekœthiF d. e. bryggerkedel8). Omkring 1730,
da Pontoppidan var prœst på Als, sagde man der: "jeg(?)
hedte en tonde oP 4), og endnu efter 1850 i Ängel: "vi har
hiet i går" (Hagerup). Vi tör derfor gå ud fra, at ordet
endnu i det 15:de hundredår ikke har været ukendt i Fyn;
ligesom det er klart, at, således forstået, passer forholdsordet
af (fordi ollet östes af kärret).
Hvad det saglige angår, ligger det nœr at antage, at de
to stolbrodre, der modtog maltet af gœrdemœndene, har fort
*) Fynboen har sagtens udtalt dette hedning uden d (d), i al fald ikke
enten med hårdt d (jf. "vorder ned tiln i § 8) eller med jd (sml. dåtid
"meyde" for medte i Kristjern Hansens komedier s. 60); thi en dannelse på
-ning (-ing) af tillægsform anser jeg for umulig. Når man i nogle egne kan
hare rudning eller tydning med hårdt d, er det, fordi selve udsagnsordet
rudde eUer tydde har f&et et sådant; jf. min Udsigt över de danske
sprog-arter i anm. 6 og P. K. Thorsen Bidrag til nörrejysk lydlære b. 83 nederst.
a) Sveriges gamla lagar VI 105; håndskriftet er fra sidste halvdel af
14:de hundredår; Schlyter har grundig misforstået hele förbindelsen, se Arkiv
f. nord. filol. II 344 og jf. Fritzner2 under heita.
s) Ny d. mag. V 158.
4) Vidensk. selskabs skrifter I (1745) 74.
AJIKIY FÖB HOODI8K VILOLOOI XI, MT FÖLJD TU. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
