Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrland: Anmälan.
195
Side 197 hedder det, at det "inddelende henvisningsord" hver
på grnnd af sin betydning mangler flertal. Men nu förbindelser
som: hver to (herrer) fik en flaske vin, hver fem (koner) et bred;
"hver ti år, der former" (1881)?1) At vi her har flertal med
bort-kastet endelse, er så meget sikrere, som vi i ældre dansk finder
denne såvel i en mere oprindelig form je (htwerie firæ milœ 1396
og lignende senere, se Kalkar II 309 b. jf. Söderwall I 531 b.)
som i en mere afstumpet, der svarer till nuværende jysk hwerre
to, hwerri trej o. s. v.3): forstanderen skulde give "huerij
toojom-fruer en leffuendes oxe" (reglement for klosterjomfruers bespisning
fra 15453), hverri thoe af thenum (1573, Kalkar), huere XX mena
(skattebrev 7/a 1560)4), huere otte dal er skulle veye en led. march
selff (1562: D. mag. I 167). Da jeg anser umiddelbar förvandling
af j til i for den umuligste af alle danske umnligheder, tænker
jeg mig övergången således: först indsneg der sig for ved j en
"halvlyd" af kort ubetonet e eller i, som siden, da j(e) bortfaldt,
blev ene om pladsen5). Derved bliver desuden den med hverje i
estdansk og vestdansk foregående lydforandring mere ensartet. En
tilsvarende lydrœkke er: styriœ (f. e. Eriks lov), sterie (1561), sttrre
(1579), st0ri (1594), st0r.
I "en hundrede stykker", "en fire fem husen kan det f0rste
ord umulig vœre "fælleskönsformen" af det ubestemte kendeord
(§ 163 anm.); det er en forstenet Jiertalsform af det ubestemte
stedord, oprindelig i intetkön, men siden tillige omfattende
fælles-kön (han- og hunkön), efter bortfaldet af dennes særlige endelse
(œ, e). I det tidligste eksempel, jeg har optégnet: en tre kunder
heste. fra omtrent 1550 (D. mag. 4, 314) er det ikke ganske sikkert,
om "en* har rettet sig efter 100 eller efter heste (sml. nedenstående
anfersler fra Fær0erne og Island); men heldigvis er eksempler med
den fulde form (i genstandsf. hankön og i ejeform) bevarede i ældre
svensk (Söderwall I 222 under 5). Som dansk her forholder sig
til svensk, således yngre norske sprogarters ei fem seks o. s. v.
til samtidigt fær0sk èinir halvt hundrad storer båtar (nævneform),
einar åtta hundrad hvalir (genstandsf.)6) og til ældre norsk-islandsk,
se navnlig Egilssons og Cleasbys ordbeger. Skönt einar V
J)6sun-dir (riddara) findes i Aleksanders saga, er förbindelsen måske ikke
slet så gammel som den enstydige med npkkurf-ir, ’ar): medens
*) Drilagtig er förbindelsen: en underofficer for hver seks mand, sml.
ovenfor s. 190 anm. 8 og stråks nedenfor eksemplet fra 1560.
’) Se Molb:s Dial.-leks. s. 227 samt Varming s. 146 og § 807. —
Når Fynboen Hans Tavsen i 2:dn M. bog 26, 3 og 10 jf. 36, 10 (11) og 17
skriver: hwer ef em (oc fem), hwer ethoo, er der nœppe tvivl om, at e urigtig
er hœngt til talordet, idet forfatteren navnlig er bleven vildledt ved sin
stavemåde wemeer — emeer" (II, 1, 12), "edybberæ" (Småskr. s. 21).
8) Danske magasin I 192 — D. mag. IV 1, 134. *) Tegnelser p& alle
lande 6, 205 b; lignende former fra de omliggende år hos Jacobsen i
Frem-stilling af skattevœsenet s. 183 og 201. ’) Anderledes Såby i Blandinger 140.
•) Fœresk anthologi I 397«7~18, §99u—".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
