Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr lund: Anmälan.
197
at rebet, kan jævnferes f. e.: di (åé)par mennesker fyldte kun lidt, di
par mdneder gik snart; di par skUlinger (eller shilling) forslog ikke
meget1), "efter disse par dages forteb" (H. Pontoppidan).
Bruges virkelig mange som flertal til megen (s. 195 ned.)?
mängt et menneske og mange mennesker svarer dog til hinanden
både efter formen og betydningen, hvorimod ingen af delene synes
mig at vœre tilfældet med folgende saramenstillinger: megen vin
(en mængde vin) — mange vine (ikke mœngder af vin, men
for-skellige slags vin)2), megen kraft (stor kr.) — mange kræffcer (en
mængde forskellige krœfter eller manges forenede kræfter), megen
tak (jf. inderlig tak!) — mange tak! (jf. jeg siger så mange tak8)
*= jeg takker så mange gange!).
Side 205 og 221 går M. ud fra, at vor nuværende dåtid häng
med uindvirkende betydning er opstået af en gammel dåtid henk
"ved ligedannelse med dåtid af hjælpe, skælve o. &."; men hvoraf
ved den ærede förf., at häng fra ferste færd var uindvirkende, og
at vi nogen sinde har haft en til ældre svensk hœnk’) svarende
datidsform? Ingen af delene läder sig bevise; snarere kan de
bægge modbevises. Plere har ladet sig vildlede af N. M. Petersen,
som i sin danske sproghistorie s. 170, uden kildeangivelse, opf0rer
häng allerede for tidsrummet 1250 1400; men hverken nogen af
vore ordbogsskrivere eller mig selv er det lykkedes at opspore
formen en eneste gäng för efter år 1700. Hvis den alligevel, hvad
jeg ingenlunde tror, stammede fra middelalderen, måtte den enten
være opstået ved afkapning af et med gammelt vestnordisk hängde6)
stemmende hangthœ, jf. det — rigtignok långt senere — tav af
tavde (|)agäi), eller være udrunden af en grundstamme *hingva,
om en sådan torde forudsættes6). Holder vi os imidlertid på
kendsgœrningernes fäste bund, till åder disse os næppe med Kalkar,
af hensyn til vestnord. hänga og hengja, at opstille et uindv. hœnge
*) Jf. Lefolii Sproglœrens grundbegr. s. 64 ned.; M. s. 121.
*) Om denne art flertal (M. § 84 b), der daglig formeres i
handelssprog-et: garner ("garnene" hedder det dog i en handelsretsdom 1881), hveraarner,
gedninger o. s. fr., fortjœner at efterlæses Linders bemærkninger i öm -er,
-r, -ar, och -or (1890) s. 51 ff.
•) Enkelttal hertil vilde formentlig snarere være mängt et tak end
mangen en tak.
*) Fornsv. legend. II 871 "han hank", men "the hœngdho han" (cod.
Bildst.); jf. Bydqv. I 166.
») Endnu hert i Sydisland: Oxfordordb. s. 238 b: jf. Bietz 281b fra
Vester-botn. — Fjærnere ligger det indvirkende mnt. hane: Sohiller og Liibben II
240 a, der vel er fremkommet ved en sådan afkapning, jf. oht. hända.
•) Jf. navneordet skånsk-bornholmsk jong, sœlandsk jånge, jysk jena
(af de lærde misforstået som gynge), vistnok af samme oprindelse som svensk
hink, med hvilket det også stemmer i de ældre betydninger {br0ndvipp«e, der
hœnger över brenden, brendspand der hænger i den); men naturligvis tör
jeg derfor ikke, med O. Nielsen (Bland. II 28), bruge den svenske form til
förklaring af jyske stednavne; det kunde da næppe heller falde nogen ind at
opkalde en by efter en "brendstolpe". Hinkoel vilde jeg snarere henfere
til personnavnet Hemke(l), sml. Lundgren om Gimkœ(l), Gimka- i Arkiv 3,234.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
