Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Anmälan. 199
std(e)ne, gåen-gået—gå(e)ne er nemlig intet andet end det naturlige
overgangäed fra stånden—ståndet—standne, gängen—gänget—gangne
til de nuværende stdet—ståede, gået—gåede. ÆlcLre sprogmænd
har dömt billigere. Pontoppidan (s. 814) henferer er gåen til gå,
er gängen til gange; Moth har bœgge former under gå, og under
stå: har stået, er ståenx\ hvortil ¾aden i sine Forelæsn. 1785 s.
143 og 145 f¾er flertal stå9net gftne, — alt med god hjæmmel i
sprogbrugen, idet de nœvnte mellem former i henved 300 ar har
vœret stærkt fremtrædende i vor bogverden (if. Kalkar II 11).
Af de mangfoldige eksempler skal jeg anfere eller antyde nogle: ••
når solen er "nedergaaen" H. Tavsen 1535 (3 M. bog 22, 7); nàr
de döde "ere opstaane" Reravius Udv. sentenser 1581 bl. S 6 a;
ofte hos Vedel f. e. i Sakse s. 70: der striden "vaar ofuerstaaen",
s. 72: Atisle vaar hengaaen; Danske lov 1, 4, 11; Holberg både i
komedierne (er du opstaaen? J. p. bj. 1, 3 slutn. og Den pants,
bondedr. 3, 3; "en gammel igiennemgaaen skielm" D. ll.te juni 4,
3) og i de historiske skrifter (kommissarierne "vare gaaene" ud af
deres telte: Danmarks hist. ved Levin II 589; jf. Heltehistorier
ved Liebenb. II 197); Langebek i D. mag. I 23 (efterretninger,
som ere gaaene) jf. i N. d. mag. V 273; O. H. Guldberg (1772),
Wiwet (Datum in blanco), A. S. 0rsted (1817); Werlauff i Histor.
efterretn. om det kngl. bibliotek 1825 s. 279: samlingen er gaaen
tabt (i 2dn udg. 1844 s. 265 rettet til "gaaet"), Hertz 1861 i
Dramat, vœrker 15, 173 "Deres Cigar er gaaen ud"; Overskou Den
d. skuepladses hist. IV 2986. At formen havde tilhold i talesproget,
er sikkert. Helst tier jeg om min skomagers erklæring, at
stöv-lerne var lovlig nœrgåne; bedre bekendte er et par af Kalkar
be-handlede sammensætninger: halvgåen, nu navnlig i förbindelsen
"klokken er halvgåen fem" o. desl. (halffgaaen at fem" Vedels
1ig-præd. över Frederik d. 2:dn), hvoraf ogs¾ Sœlændernes
halvgåen-middag (udtalt hcUgonmede med tonen på næstsidste), og
gucffar-gangen, hvoraf "en gudforgangene kröp" (Hegelund ved Smith s.
68), der gennem gudsforgangen (s ved påvirkning af
Vudsforgæ-ten") blev gudsforgåen (Birgitte Tott), som den dag i dag, hvoraf
gudsfargaane kroppe (f. e. N. F. S. Grundtvig), "disse gudsforgå’ne
hyrder" (C. Bredahl2)).
Af slå har Baden tilsvarende former: slåen flt. slå’ne, ligesom
Pontoppidan (s. 321) af sia har "slaen slaet". Fra litteraturen
kender jeg ikke disse aflæggere af slagen, -et, -ne; men derfor kan
de gœrne i talesproget have gjort tjœneste som banebrydere for de
nu gœldende slået (i bondesproget til dels slavect, i gadesproget
slaeä) — slåede.
*) men under stande urigtig "har staaen". — Til denne navneform har
nytidsdigtere lavet dåtid standed(e): St. Blicher över Buhl, Ingemann över
Freder, d. 6:te.
a) Dramat, vœrker ved Liebenberg III 82. — I den allernyeste tid ses
"gudsforgaede" (^1889) og ved en misforståelse "gudsforgående" (C. Meller o. fl.).
4»KIV VÖB MOBDISZ VILOLOOI XI, NT FÖLJD VII.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
