Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 341
KM 135 skiillies ’skilles’, Den utro hustru 43 Hit ’lidt, wenig’,
46 skeliighe, Paris’ dom 70 edeliig ’ædel’, 72 skaell ’skal’
(verb.), søel ’sølv’, 74 breendt ’brændt’, Dorotheæ komedje 99
siilcke, skael (verb.), miisthey met liiste ’med list’, 101 vsliig
’ussel’, 102 thij ’de’, 104 tiil friitz ’tilfreds’, 108 wiissélig
’visselig’, 111 stiille ’stille’ (verb.), 112 ijsæ ’isse’, 119 raesk
’rask’, Visen om Antekristen 35 meet ’med’ osv. Ved
enkelte af disse eksempler er den mulighed dog ikke udelukket,
at der virkelig har været udtalt en lang vokal.
Med hensyn til betegnelsen af lydlængden ved
konsonanten er det allerede tidligere omtalt, at de gamle lovhss.
temmelig nöje overholder den regel, at i indlyd skrives efter
kort vokal dobbeltkonsonant, kun hvor konsonanten oprindelig
var lang; hvor den dærimod var kort, skrives kun enkelt
konsonant, f. eks. synær isl. synir, skulæ isl. skulu (om indlydende m
er talt ovenfor). I udlyd vakler betegnelsen mellem dobbelt- og
enkeltskrivning af konsonanten, hvor den oprindelig var lang,
f. eks. full og ful isl. fullrj all og al isl. allr; nogle
konsonanter skrives sågodtsom aldrig dobbelt i udlyd, f. eks. /fc, i,
p, m; hvor konsonanten var kort, anvendes gennemgående
enkeltskrivning, f. eks. skal isl. skal, war isl. var. Om de
få undtagelser, der findes, er at betragte som rene skrivefejl
eller de tilstæder anden forklaring, skal jeg hær ikke indlade
mig på at undersøge, f. eks. JL 2.82, 2.115, VL 2 ærræ
isl. eru (jf. dog s. 349), VL 27 thærrœfor ’dærfor’, EL 2.66
gallin isl. galinn.
I en enkelt gruppe af tilfælde findes der dog en vaklen
i skrivemåden, hvilket har sin grund dæri, at en ny lydlov
på denne tid er ved at trænge igennem. Hvor nemlig en
enkelt konsonant i udlyd af stærkt betonet stavelse står enten
umiddelbart foran en stavelse, der har bitone, eller er
adskilt fra den ved en fuldstændig ubetonet stavelse, bliver
konsonanten fordoblet; hvis den foran konsonanten stående
vokal var lang, bliver den forkortet; hvis den var kort, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
