Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
’sov’ og taw ’tav’ er lydlovlig forkortede af söv, tav; tie
bö-jedes oprindelig svagt. Når vi har lang vokal i sæd trods
inf. sidde [seftd], skyldes det systemtvang, var, der
sædvanlig bruges ubetonet, har af den grund bevaret den korte
vokal.
Da fortid ental har a, ikke á, er den lange vokal ikke
at forklare, somom det er flertalsformen, der er trængt ind
i ental. Dette er dærimod tilfældet, når vi i gid. hyppig
træffer wor eller waar ’var’, Mv 67 bor ’bar’,’P. Syv Den
danske sprogkonst 30 bar og baar, skar og skaar, 31 stjal
og staal, Hg 95 stjåal og stjal.
Eksempler på den lange vokal i fortid ental
forekommer allerede VL 43 var og AM 453 bl. 96 gaaf og senere
hyppig.
Verber, hvis nutid er afledet med ,;.
Hærhen hører nogle få stærke, samt de svage verber
med kort rodstavelse af den germ. ,/arø-klasse (isl. télja—
talxSa osv.). I disse vekslede i isl. og gid. former med og
uden j, ved kombinering af hvilke der fremkom adskillige
blandingsformer. Når en konsonant stod umiddelbart foran j,
blev den i gid. sædvanlig fordoblet (jf. Noreen i Pauls
Grund-riss I 487 § 166 a)1), hvilket endnu i nyd. viser sig ved
de verber, der udlød på p, k, t, idet fordoblingen hindrede
disse konsonanter i at svækkes til b (v), g, cf, f. eks. vekja :
*) M. Kristensen (Kort udsigt over det filol.-hist. samf. virks. 1889—91
s. 214) mener, at ,;-geminationen ikke kan betegnes som nogen dansk lydlov.
*kk, tt <Z kj, tj synes at være opstået i analogi med fortid; hvor sådanne ikke
virkede, har vi den sædvanlige overgang som i sidde’ (jf. Jessen AfnO 1866
s. 149 ff.). Dette tror jeg ikke er rigtigt. Jeg skal blot anføre, at vi dog
har gemination i tilfælde, hvor en sådan analogi ikke kunde virke. Således
har SL 1.1 sitta, AM 458 bl. 53 sittæ, KD 2.36 (1403) sitthe, jf. nordsjæll.
sidde (ved siden af stete, Kryger 366) og den i rigsspr. ikke ualm. udtale
sedd. Også subst. nytte [nødd], gid. nytiæ (JL 1.29) kunde tyde dærpå, skönt
det naturligvis også kan være påvirket af vb. nytte og mnt. nwtte. En anden
sag er det, at sådanne analogier i de fleste tilfælde har været årsagen til,
at de geminerede former har holdt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
