- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
360

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360 Boberg: Danske vokalers kvantitet.

med foregående lang vokal, når den da ikke er kommen ind
ved analogi. Stød tonen mangler også hos Hg (hø’r 138),
samt i jysk, sejerøsk og nordsjællandsk.

O. Flerstavelsesord, der ikke har enstavelsesformer
ved siden.

Flerstavelsesord, der ikke har synkoperede former, skal
efter reglen have lang vokal uden stødtone, f. eks. dråbe,
kage, flåde, næve, flüe, mave, glæde, hale, hane, hose, hare
osv. = isl. dropi, kaka, flott, hnefi, fluga, magi, gleði, halt,
hani, hosa, heri. Stødtonen i a\gern (isl. akarn) er af nyere
datum (formodenlig opstået under påvirkning af en a%ger *));
endnu Höysgård: Anhang til den akcentuerede gramm. (1769)
s. 69 mangler den. mens [mæn’sj er opstået i ubetonet
stilling af medens og fortrængte efterhånden dette, men da man
stadig holdt fast ved skrivemåden medens, bliver dette endnu
ofte udtalt; mens antog stødtone i lighed med andre
enstavelsesord, der udlyder på to konsonanter, og stødtonen
overførtes så også til me’dens. eder, gid. ithær, mangler
stødtonen, uagtet det er et oprindeligt enstavelsesord (isl. ycfr);
det er nemlig påvirket af det gamle poss. pron. eder (nu
eders), isl. yftarr, jf. Kock Sv. akc. I, 81. Isl. yfrr, gid. ithær,
efhær måtte blive til *êr, der i ubetonet stilling atter
forkortedes til *ær; når det nu hedder jær, skyldes det
påvirkning af I: i-ær > jær, ligesom vås (< os) er opstået under
indflydelse af vi (jf. Thorsen: Sprogarten på Sejerø 84).
Billing: Asbomålets ljudlära (Sv. landsm. X 2) s. 84 anfører
fra denne dialekt formen jær ’eder’, som han synes at
sammenstille med da. jær; men den er imidlertid opstået på en
ganske anden måde, nemlig ved bortfald af p i glsv. iper
(indlydende p mellem to vokaler tabes i åsbomålet).
Afledninger på et følger ireglen stamordets kvantitet: melet, hullet
osv.; de på eise og elig har sædvanlig lang vokal: fredelig,
læselig, skabelse, -somelig [såm’dli] f. eks. kedsommelig har

*) ifølge privat meddelt formodning af prof. Herm. Möller,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free