Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 / 119 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - III. Saxo og Karakteristiken - - IV. Saxos Skildring af Oldtidslivet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er mig saaledes ikke muligt at se, at Saxo skulde
have vist Mangel paa Evne eller Interesse i denne
Henseende, og det er mig ikke bekjendt, at nogen islandsk Kilde
skulde overgaa ham i dette Punkt; komme de ham nær, er
det vel det höieste. Dr. Olrik nævner af alle disse
Skildringer kun tre. Vendernes Udrustning i Braavallakampen
skyldes efter Dr. Olrik formentlig Saxos norröne Kilde —
dette skal jeg ikke nægte, men da Saxo fortæller derom,
viser det jo aabenbart, at Sligt ogsaa interesserer ham. De
andre to Skildringer kunne ikke bortforklares, og over for
Dr. Olrik maa det bemærkes, at Danerne havde paa Grund
af deres Vikingeliv paa Irland, i Østersöen og den finske
Bugt stor Interesse for Irer og Finner.

Men Enderesultatet bliver saaledes ogsaa her, at man
ikke kan henvise de Stykker til norröne Hjemmelsmænd, hvor
Saxo giver Skildringer af ”hele Folkeslags eiendommelige
Optræden”.

IV. Saxos Skildring af Oldtidslivet.

Ogsaa paa en anden Maade fremdrager Dr. Olrik et
Modsætningsforhold mellem Islændingerne og Saxo.
”Islændingene har en særlig Forkjærlighed for i Sagaer at
omtale ældre Kulturforhold, der i paafaldende Grad afveg fra
Fortællerens Samtid” (I. 56 og oftere). Ligesaa hos os — kunne
vi Danske med fuld Föie sige, eftersom Saxo (”og de Danske”)
hvert Øieblik dvæler ved Modsætninger mellem Fortids Brug
og Nutids Færd eller blot simpelthen til en Fortællings
Forstaaelse oplyser om de gamle Skikke. ”Naar man i fordums
Dage skulde vælge Konge, pleiede man at staa paa jordfast
Sten”, for at Sten og Beslutning kunde være lige faste (S.
22). ”Det er vel værdt at huske, at der i gamle Dage var
tre Slags tryllekyndige Mænd” (S. 34). ”Naar man i gammel
Tid sluttede Forbund, lod man Blod rinde sammen i Ens
Fodspor” (S. 40). ”I fordums Tid gav man i Tvekamp ikke
Slag paa Slag” (S. 87). ”I gamle Dage, naar fornemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>