Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - IV. Saxos Skildring af Oldtidslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harald Blaatands og Harald Hens Love, samt mange andre
Love, for ikke at tale om den hele Gjengivelse af
Vederlagsretten. Sagamændene kunne i dette Punkt ikke hamle op
med den danske Historiker, og han er saa fuldt interesseret
som nogen Islænding for ældre Kulturtræk — kun skal man
huske paa, at han er een og at de ere mange.
Men dette staar atter i Forbindelse med, at Saxo er en
fuldblods Realist, som har et höit aandeligt Syn og en
levende Fantasi, men dog aldrig giver abstrakte og blodlöse
Forestillinger; overalt indfletter han Virkelighedens levende Træk
i sin Fremstilling. Derfor faa vi hos denne Forfatter at höre
om alle Stænder og alle Livsforhold. Kongen og hans Kreds,
Herremændene og den store Bonde, den hamrende og
pustende Guldsmed, Men simple Almuesmand, Eremitten i sit
Enebo, Stodderkongen, den usle Saltkoger ved Stranden —
om dem alle höre vi paa sit Sted. Vi höre om Livet i Hal
og Hytte, i Skov og paa Hav, om Agrene, hvor
Fugleskræmslerne bortjage Fuglene, vi lære allehaande Brug, Sæder,
Klædedragt og Etikette at kjende, vi höre om Krigskunst,
om Idræt af al Art, ja om Kogekunstens Finesser, kort
sagt Saxo har Øiet med sig overalt; han ynder Virkeligheden
og vil skildre den, og han har en dyb Forstaaelse af,
hvorledes Oldtidens Liv levedes.
Denne Side af Saxos Eiendommelighed har Dr. Olrik
imidlertid mange Steder ikke bemærket, hvilket staar i
Forbindelse med, at Dr. Olrik i langt mindre Grad har fordybet
sig i Oldtidens virkelige Liv, det historiske reelle Samfund,
end han med smuk Opfattelse er trængt ind i dens Digtning
i Rythmer eller Prosaform. ”Fostbroderskab — hedder det
8aaledes — spillede ikke nogen fremtrædende Rolle i
Middelalderens virkelige Liv; men for Islændingenes Sagaer er
det Yndlingsæmne” (I. 59). Men vilde det dog ikke være
besynderligt, om ikke alene Fornaldarsagaerne, men ogsaa
Ætte- og Kongesagaerne skulde være gaaede saa langt bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
