- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
142

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VII. Kongerækkerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oldkundskab, Oldsagn, Tradition[1]. Altsaa henviser han i
begge Tilfælde til den gode Kundskab om Fortiden, særlig
til Kongerækker og Genealogier. Derfor ser jeg ikke, at vi
uden störste Vilkaarlighed kunne komme bort fra, at Saxo
selv siger, at han har benyttet skrevne Kongerækker. Og da
der nu foreligger saadanne, som endog af Dr. Olrik
bestemmes som ældre end Saxos Tid, vilde det jo dog være höist
besynderligt, om han ikke skulde have tyet til dem.

Jeg skal nu gaa over til Omtalen af de enkelte
Kongerækker og benytter her Dr. Olriks Benævnelser for disse, idet
jeg tillige i Almindelighed henviser til hans indtrængende,
omhyggelige Redegjörelse for dem, hans omfattende
Undersögelser over deres Form og Indhold og hans Klassifikation.

Der findes tre Kongerækker, som kun have et mindre
Antal Konger, og som ere ældre end Saxo. Disse ere I.
Catalogus regum Daniæ (S. R. D. I. 13—14), der gaar
til Valdemar den Andens Tid; her anföres kun ni hedenske
Konger. Nu forekommer det mig, at dette Aktstykke er af
saa tvivlsomt Værd, at man vel maa ryste paa Hovedet, naar
der tillægges det Evne til at bevise, at man ikke kjendte
udförlige Kongerækker för Saxos Tid. ”Af Skjoldunger
nævnes foruden Dan kun Harald [Hildetand] og Ring”, siges der;
men er det tænkeligt, at saa berömte Konger som Skjold,
Roar, Helge, Rolf Krake, Ingild vare den gamle Forfatter
ubekjendte? Mon ikke denne Forbigaaelse viser, at den hele
Liste er et Udtog af rent vilkaarlig Art; ja Forfatterens
systematiserende Lyst kommer frem endog i de Ord, hvormed
han begynder: ”i Danmarks Kongerække mener jeg — uden
at jeg skal besvære Forskeren med mange Ord — at man
maa gjöre en Adskillelse i tre Dele. Först de gamle hedenske
Konger, dernæst de gamle christne Konger [fra 827], for det


[1] S. 108: (De gamle danske Sange huskes) a compluribus antiquitatis
peritis. 110: nisi fidem antiquitas faceret (hvis vi ikke havde Oldsagnenes
Vidnesbyrd).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free