- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
154

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VIII. Undersøgelsens Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(jfr. Fathærsthorp). Dernæst nævner Saxo paa flere Steder i
sit Værk et dansk Navn Hather[1], og det gjenfindes i
Stednavne som Hatherslef og Haarslev.

Vitolfus, hedder det videre, maatte efter danske
Lydregler hedde Vitulfus (I. 80, II. 81). Nu er det dog efter
den Maade, hvorpaa Saxos Text er bevaret, saa sin egen Sag
at drage vidtrækkende Slutninger af eet Bogstav i et Navn,
der kun læses een Gang. Og Dr. Olrik maa jo selv
erkjende, at Navneformerne ikke altid passe med hans Theori,
hvorfor han lader de ”norröne” Navne være lempede efter
danske Former eller hörte af en Skaaning o. s. v.[2]. Naar
man saa endvidere i Lunde Domkirkes ældste Optegnelser
finder Bertolfus, Fastolf, Ingolfus, Gunnolf, Hildolfus,
Sunnolfus[3], i Kong Valdemars Jordebog Radolf, Ricolf[4] og i


[1] Saxo 850, 862, 897—406. O. Nielsen, Personnavne.
[2] I det Hele maa man her nære mange Tvivl. Axel Kock skriver i
Svenska Landsmålen 43:de Hefte (XII. 7) S. 18 om Saxos Rostiophus,
Gunthiouus, at Formerne ikke behöve at være islandske; io for iu kan forklares
af at Ordene have havt fortis paa förste Kompositionsdel og at i Stavelse
med semifortis iu er bleven io ligesom u i denne Stilling blev o (Arkiv
V. 57 f.).

Dr. Olrik hævder, at Guthorm i Saxos Hadingssaga er norsk-islandsk
Guttornir, Goðorm; Dansk har den sammentrukne Form Gormr. Det er et
af hans Vidnesbyrd for at Hadingssagaen er norsk (I. 82, II. 2). Nu er det
imidlertid vist, at paa Vikingetiden danske Konger eller Prinser bare dette
Navn i dets ikke sammentrængte Form. ”Guthormus som Navn paa en dansk
Konge i 9:de Aarh. stammer fra fremmed Kilde (Adam, Lundeaarböger)”
siges det. Ja, det er sandt, men derved er jo endnu ikke Noget bevist,
medmindre da Theorien om ”norröne” Kilder skal udstrækkes til Udlandets
Forfattere. Naar Rudolf af Fulda 854 nævner Godurm som en dansk Prins og
Tronfordrer (Pertz I. 869), mon det saa ikke er, fordi han vitterligt hed saa,
og ikke fordi Rudolf havde en Hjemmelsmand fra Norge? Og naar engelske
og frankiske Kilder om Mænd, som ubestridelig ere Danske, benytte Former
som Guðrum, Goðrum, Gurim, beviser det saa ikke, at en ikke
sammentrukken Form fandtes i Danmark paa den Tid, i alt Fald ved Siden af den
kortere?
[3] Weeke, Lunde Domkirkes Gaveböger 86, 89, 127, 236, 242. Scr. III.
453.
[4] O. Nielsens Udgave 87.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free