Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være det sidste med bortfalden endelse, eller det kan repræsentere
on. (sjalf-)borgi, som nysv. trut = on. -þrota. Nynorsk siunk synes
ikke forskjelligt fra slunken, ligesaalidt som glis fra glisen, gris
fra grisen. Msv. hel-brugder kan være on. heil-brigdr med
tilknytning til parte, (cf. nyn. småbrugden : sraåbrigde), og rasv. il-fundrr
(1 gang) kan være -fyndr omdannet efter fundinn (cf. dvergenavnet
Fundinn, eg. den listige). Helt misopfattet er nyn. (Ross) klukk
= klukkende (om höne), som K. anser for opkommet af on. kløkkva
i betydningen klynke; herved overser han tysk Glucke, Klucke
(« Bruthenne), eng. cluck — ags. cloccian, t. glucken, holl. klokken.
S. 36 opföres som nordiske nydannelser flere ord, som i
virkeligheden er omdannelser efter præsens og tydelig viser sprogets
tendens. Saaledes nyn. velt af on. valtr efter vb. velta; nyn. berg
af on. birgr efter vb. berga (cf. „ogsaa on. ein-, sjalf-bjarga);
tydeligst er omdannelsen ved nyn. snerp ’rask’ — on. snarpr, ti vb.
snerpa betyr sammensnerpes.
Med de s. 74 ff. opregnede "nordiska nybildningar med
rot-vokalismen i prat. sg." er det ilde bevendt. At opfore on. gallr
Eaa dette sted er meget misvisende; er ordet rigtigt — det
fore-ommer kun i digtet Haustlpng str. 1, hvor Wisén retter til
gjallr —, maa det sikkert repræsentere en meget gammel form,
da dette er det indogerm. dannelsesprincip for saadanne adjektiver
(jfr. Osthoff, Beitr. III, 10); det er meget mer gjallr (gellr), som
er en (germ.) nydannelse. On. valtr kan jo ligesaagodt höre til det
redupl. vb. germ. waltan som til on. velta. On. snarpr er jo
senere omdannet til snerp, som valtr til velt, hvilket burde ha gjort
forf. betænkelig. On. prgngr er ingen nordisk nydannelse, da det
er identisk med mht. gedrenge, plt. drang, nht. gedrang og
ge-dränge. Om *vafr skal tales senere. On. beitr kan være — got.
baitrs, hvis r er opfattet som nominativmerke. De on. composita
paa -leitr er, som senere skal vises, bahnvrihi. Det blir efter dette
meget dristigt at tillægge vort gamle sprog en tilböielighed til at
danne saadanne verbaladjektiver med præteritums vokal. Men ogsaa
for de nyere dialekter maa en saadan tendens höilig betvivles.
Adskillige af de hos K. opförte ord er uklare og tillader flere
tydninger. Sv. dial. skranker = skraa horer selvfolgelig ikke til ags.
scrincan — fortörres; se Kluge Et. Wb.* s. v. Schrank(e),
schranken. Usikkert er forholdet mellem nyn. slapp (on. kun slappi,
m., substantiveret adj.) og on. sleppr samt slyppr og maaske slápr;
at slapp «ikke kan være et nydannet adj. til vb. sleppa, viser
be-tydningsdifferensen. Det samme gjælder om skrapp i forhold til
skreppa; her kommer ogsaa nedertyske ord med i betragtning.
De s. 81 anförte "nordiska nybildningar på svaga verb" synes
os at staa paa svage födder. Nynorsk flo og glo (begge fra Ross)
kan meget vel repræsentere on. *floi, glói (cf. on. flói, m. og
horn-glói, ey-glóa, fagr-glóa, Glói). On. sparkr (1 gang) kan neppe
baade höre til vb. sparka og til gr. Gyagayécj = knitrer, ti dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
