Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lestr(-kórr). At ogsaa on. har havt et subst. bak, beviser nyn. bak,
n. opvarmning.
kvart-s&mr — klynkende. Cf. kvarta.
6»/-vangr ýs — haand. Cf. bita og nyn. biv, n. bæven.
j&or-módr — dristig (Bokstenen). Cf. þora (jfr. þol, n. : þola);
nyn. tor, n. dristighed.
I andre tilfælde tör et adjektiv ligge til grnnd. Saadanne
composita, som K. barde ha undersögt, er t. eks. gnap-heimrt -hjarl,
-salr, -stóll, -turn : cf gnapa og gnap, n. havet (vel subst. adj. «
det höie, si. tysk d;is hohe Meer); snap-visa : cf. snapa.
Adjektiverne *gnapr, *snapr vilde forholde sig til vb. gnapa, snapa som
spärr til spara.
I adskillige tilfælde er den abstrakte betydning bevaret i
composita, medens simplex har antat konkret betydning; saaledes i
met-orS. — vurdering, værdighed (oht. mez-wort) : met, n. lod. raj$t,
npl. maal; stik-ínífr : stik, npl. i vandet nedrammede pæle (cf. nyn.
stik =- stik); sod-has, -ketill : sod, n. suppe (dog nyn. sod, n.
kogning); Awøa-saumr : nyn. nod, n. sömhoved; ni-saumr, -stefja : rek,
n. omdrivende sager; vo^-spjprr : vaf, n. bind.
i f Ligesom gjennemgaaende ved Ini-theroaerne, frembringer den
’ nyPP^Se overensstemmelse mellem a-stammerne og de sterke ver-
bers præsensstammer delvis en ny anskuelseroaade af de gamle
composita, idet disse opfattes som sammensatte ikke med
substan-j ti ver, men med verbalstammer. Inden den oldnorske literatur kan
henvises til ord som aus-ker — aust(r)-ker, &/as-pipa « blástr-pípa*);
ti selv om de kortere former skulde være opstaaet ved organisk
konsonantbortfald, er det höist rimeligt, at den nævnte
betragtning er blit indlagt i dem og vel ogsaa har været indvirkende ved
deres opstaaen. Endvidere muligens til et compositum som
fljúg-skjótr, som tilhorer den senere literatur, og hvis förste led ellers
ikke kan paavises i germansk; samt til orddannelser som fe/-orða)
(for *lat-ord, cf. l$t, f.) efter letja, tem-heyrdr («= lam-hej rdrs))
efter lemja, dy?-dukr4) (cf. dul-hpttr) efter dylja. Fra nyisl. kan
endnu hentes flere eksempler paa saadanne dannelser, idet den
forandrede opfatning her har affodt en ny art composita, som ganske
er det germ. ursprog fremmede, nemlig sammensætninger med sterke
præsensstammer i förste led; saaledes sker-hovå (cf. senere oht.
schér-sahs = ældre oht. scar(a)-sahs), öteZ-viss, o. fl.; herefter ogsaa
sóp-limi o. a., til svage verber; noget stort omraade vandt dog heller
ikke her dette dannelsesprincip. Det synes saaledes — for at
resumere vort resultat — vistnok rimeligt at anta, at en tilknytning
til verbet allerede tidlig har fundet sted ved composita som oer-fé,
gjós-ædr, hvor det gamle substantiv var tabt, og at denne nye op-
1) I blástr er r af senere oprindelse: cf. on. blástr-belgr — ags.
blæst-belg. Derimod horer oht. blås-balc til mht. bias, m. blæsen.
*) Vigf., mangler hos Fr.*. *) Vigf., mangler hos Pr.*. *) Pr.* med ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
