- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
246

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antegnelser om substantivböiningen i middelnorsk (Amund B Larsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har stödt på s i disse former, uden hvor omstændighederne
gav anledning til at tro, at det skyldtes dansk påvirkning.
Derimod kan det vel være muligt, at endel hunkönsord
(egennavne) er gået over til svag böining for at skille gen. fra
nom. Navne af typen Ragnhildr får i nom. på Østlandet
foruden endelserne ar, ær, er også a, æ, e ved lydlig
udvikling, allerede för, ser det ud til, end u i endelser var
svækket, og dette kan have givet anledning til hyppige
genitiver af typen Ragnildu, som synes temmelig længe at
have havt sin særegne endevokal, efterat en gen. på ar vilde
falde sammen med nom. Ved navne af typen Guðrún kan
dat.-akk. på u have foranlediget, at også disse ender på u i
genitivsforhold. En parallel hertil er, at nogle trondhjemske
dialekter (især ved Orkla) viser svag böining af nogle
a-stammer i fem., især alle på ing.

Men det kan også vel være, at disse tilsyneladende
deklinationsforandringer ikke er at opfatte som sådanne, men
at det har været dativer — om dertil hosföiede adjektiviske
ord står i tilsyneladende gen.- eller i dativsform har i denne
periode ingen beviskraft. I klassisk oldnorsk er der jo fuldt
op af eksempler på dativ, hvor genitiv synes os at ligge
nærmere (setr á munn ser, f. eks.), og endnu i det fuldt
literære sprog forekommer langt mere vidtdreven brug deraf, idet
dativ mer og mer kan knyttes til substantiver. I middelnorsk
griber dette endnu mere om sig. Et brev fra Fåberg i
Gudbrandsdalen (1330)1) har ikke alene af væghna Gudridu kono
siner
, men også af væghna Margreto kono sini, af halfuo Ronogho
kono sini
, og slige exempler er senere yderst almindelige, f. eks.
fra Odalen 1369 2) Rangdido kono minne i genitivs forhold.
Videre skal jeg nævne fra Ringebu 1458 3) <i>odhal bæggiæs
thæire systrunne Randiidh og Sigriidhe Throndedøttrom. Det
forekommer måske tidligst og mest ved fem., at dativ bruges
for gen. og sammenblandes dermed; men det er også almin-

        1) D. N. V. 84.         2) IV. 488.         3) V. 812.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free