Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Altisländisches lesebücher (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rune-håndskrifter). Kun ganske sjælden har han optaget moderne
meninger, der enten er ganske urigtige eller utilstrækkelig
begrundede, som nar f. eks. vikingetidens begyndelse sættes til ”c.
700” (for c. 800) § 18, eller nar en form som strpntu uden
betænkeligheder opfattes som acc. (§» 131, 2; jeg har i min afhandling
mod S. Bugge i Aarbøger 1895 påvist, at der intet er til hinder
for at opfatte formen som dativ; i så fald bortfalder den som
kronologisk støttepunkt m. li. t. w-synkopen), eller når Leiden*
alfabetets runenavne benyttes som sikre bevismidler (også herom
kan jeg henvise til min nævnte afhandling). Ligeledes har forf.
kun ganske sjælden opstillet forskellige håndskriftlige skrivemåder
som virkelige former og ikke som beroende på unöjagtig
stavemåde eller ufuldkommen lydopfattelse, hvad disse "former" sikkert
i et stort antal er; således anføres heit (f. hét) 122,1, 385, samt
hétt og hü (385), hin, en f. hinn enn (313), for ikke at tale om det
ganske mislykkede e/re (o: jgfri; 65 anm.); denne såkaldte
bryd-ningsløse dativform findes kun en enkelt gang; når den så tilmed
findes i et så ungt håndskr. som codex Frisianus, er det — i hvert
feld for mig — umuligt at tro på, at det er en gammel, nedarvet
form; og jeg betragter stedet, hvor det forekommer, som
forvansket og omdigtet, fordi skriveren af cod. Pris. har læst sin original
fejl eller ikke har kunnet læse den på grund af utydelighed. Om
enkelte former som batri (349) har jeg et andet sted udtalt mig.
De enkelte formers kronologi har forf. enkelte gange søgt at
bestemme (f. eks. § 160), hvorved hans kendskab til skjalderim har
været vejledende; men dette kunde være sket langt hyppigere. I
enkelte tilfælde tror jeg ikke forfis opfattelse er rigtig. Således
hedder det i § 134, at sådanne former som am, bum ofl. (det der
anførte sém f. séem — findes sådanne former og hvor?) er
opståede c. 1200, men at der ved siden af dem findes
usammentrukne former som ”analogiske nydannelser”; men når nu disse
usammentrukne former findes i eddadigte og skjaldepoesi uafbrudt
fra de ældste tider til c. 1200, forekommer det mig dog rimeligst eller
rettere selvindlysende, at formerne fra tiden efter 1200 danner en
direkte fortsættelse af de tidligere og at her ikke kan være tale
om ”nydannelser”; de gamle, usammentrukne former vedbliver
med andre ord at bestå ved siden af de sammentrukne, og disse
er vistnok ikke så lidt ældre end c. 1200. En lignende
indvending gör jeg også imod forfis fremstilling i § 106, i det mindste
angående i i afledningsendelsen -ing-; ”germ. i bliver i oldisl. (men
ikke i urnord.) til e, men ved midten af det 13. årh. kommer igen
i” — således omtr. lyder reglen, men den er dog vistnok for
almindelig formuleret. Ganske vist ved forf. (se anm.), at der i
¾ldre tider" også optræder i i -ing, hvilket skal have sin grund
i, at denne endelse også kan have haft hovedtone. Hvad de ”ældre
tider” angår, er jo forholdet det, at vi har ikke andet end
skjalde-rim at holde os til, og i disse forekommer der udelukkende t i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
