Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Karl Verner (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dorthea født Hansen (kaldet: Odense), f. 1815 i Roskilde, d. 1873
i Århus.
Hans fader var en ganske mærkelig selfmade man, der som
nng væversvend kom fra Tyskland til Danmark med to tomme
hænder og 1843 grundlagde et strömpevæveri i Århus, hvilket
1864 omdannedes til en klædefabrik. I Karl Verners ungdom
var faderens formuesomstændigheder temmelig små, hvorfor sönnen
fra først af fik en opdragelse, svarende til den, som almindelig
bliver håndværkersönner i en provinsby til del. I en alder af
4 år blev han sat i skole, men da han allerede i 11 års alderen
var nået til borgerskolens øverste klasse, blev han 1857 sat i Århus
kathedralskole, hvor han optoges i næstnederste klasse; samtidig
med at passe sin skolegerning måtte han (indtil sit 12. eller 13. år)
deltage i arbejdet på faderens fabrik. I skolen var han en flink
og pligtopfyldende discipel, men gjorde sig i øvrigt ikke særlig
bemærket ar lærerne, blandt hvilke den bekendte geograf Ed. Erslev
var den eneste, til hvem han trådte i noget nærmere forhold; også
under Verners studentertid vedblev Erslev at være ham en trofast
støtte. 1864 blev Verner student med en god, men aldeles ikke
glimrende examen ("meget godt" i alle fag); derimod udmærkede
han sig det følgende år ved den lille "examen philosophicum",
hvor han tillige vakte opsigt ved sin ejendommelige dragt, en
lang grön frakke.
Allerede i sin skoletid havde Verner på egen hånd, uden
nogen ydre tilskyndelse eller hjælp, dyrket den sammenlignende
sprogvidenskab, for hvilken hans interesse skal være bleven vakt,
da han havde lært Basks levned at kende. Ved Københavns
universitet studerede han i begyndelsen klassisk filologi; men da han
snart indså, at for ham var sproget hovedsagen og ikke midlet,
og da han ved K. J. Lyngbys forelæsninger havde vundet endnu
större interesse for den sammenlignende sprogvidenskab, kasteite
han sig over rene sprogstudier og hørte forelæsninger over
østerlandske sprog (N. L. Westergård), nordiske og germanske sprog
(Lyngby) og slaviske sprog (C. W. Smith); uden for
universitetet læste han kursorisk sanskrit sammen med Edv. Brandes
og Þorvaldur Bjarnarson (udgiveren af "Leifer"). Senere blev
hans nærmeste omgangsvenner de to yngre filologer Julius Hoffory
og Valdemar Steffensen; navnlig med sit bysbarn Hoffory
sluttede Verner et fortroligt venskab og øvede en stærk
indvirkning på ham.
Efter at have været soldat (1869—70) koncentrerede Verner
sine studier på de slaviske sprog; og for at sætte ham i stand
til at tage en magisterkonferens i dette fag understøttede hans
fader ham til en Ruslandsrejse, som han tiltrådte i begyndelsen
af dec. 1871. Han opholdt sig særlig i St. Petersborg, hvor
han drev ivrige bibliotheksstudier og lærte at tale russisk. Hans
pengemidler var kun små, men han vandt snart formående, venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
