Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Karl Verner (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i foråret 1875 og sendte den i et brev (dateret 1/5 1875) til Vilh.
Thomsen. Kort i forvejen havde han fået meddelelse om, at hans
ansøgning om rejsestipendium var bevilget.
På rejsen til udlandet opholdt han sig nogle uger i
København. Vilh. Thomsen havde strax kraftig opfordret Verner til
at lade sin afhandling trykke: den vilde fremkalde ”ravage” i en
mængde gængse forestillinger; under opholdet i København skrev
Verner da på tysk sin afhandling, som han kaldte ”Eine
ausnahme der ersten lautverschiebung” og sendte til Ad. Kuhn
for at få den optagen i Zs. f. vergl. Sprachforschung.
Under samtaler med Thomsen fremkom Verner imidlertid
med andre opdagelser, som han ikke havde på papiret. Ascolis
opdagelse af dobbeltheden i den indoeurop. gutturalrække havde
ledet ham til den iagttagelse, at de ariske palataler kun optrådte
for oprindelige gutturaler foran a på de steder, hvor de
europæiske sprog havde e, hvoraf han drog den slutning, at sanskr. a
i disse tilfælde ikke var oprindeligt, men udviklet af en fra opr.
a kvalitativt forskellig lyd (palatalloven). Men da han erfarede,
at Vilh. Thomsen havde gjort den samme opdagelse,
indskrænkede han sig til at påvise, at e-lyden havde hjemme i det
fælles-germanske og ikke, som Holtzmann havde antaget, var opstået af
oprindeligt a som følge af accentløshed. Dette sidste udviklede
han i sin lille afhandling ”Zur ablautsfrage”, som han
udarbejdede i Karthaus og derfra sendte til Kuhns Zeitschrift.
I begyndelsen af juli 1875 rejste Verner til Dantzig; efter i
en månedstid at have berejst egnen tog han endelig ophold i
landsbyen Karthaus ca. 30 kilom. vest for Dantzig. ved omgang med
den kasjubiske almue tilegnede han sig sproget praktisk, men i
øvrigt betragtede han sin rejse som forfejlet, idet han kom til det
resultat, at kasjubisk ikke var nogen levning af det gamle vendiske
sprog, men kun en polsk dialekt. Opholdet forlængedes ved et
fornyet rejsestipendium, men i juni 1876 var han igen i Danmark,
dels i Århus, dels i København; i juli måned deltog han i det 1.
nordiske filologmøde[1].
Hans økonomiske stilling var vedvarende så dårlig, at han
igen tænkte på at søge huslærerplads. Men imidlertid var hans
to afhandlinger udkomne (KZ. XXIII, 1876) og havde vakt en
voldsom opsigt overalt i den sprogvidenskabelige verden; et af de
vigtigste arbejder, som næsten öjeblikkelig fremkaldtes ved
Verners afhandlinger, var Brugmans bekendte "nasalis sonans in der
idg. grundsprache", som udkom i Curtius’s Studien zur gr. u. lat.
gram. IX (1876); i det hele kastede man sig nu på mange steder
over betoningsforholdene, og en masse afhandlinger over
beslægtede æmner blev forberedte eller udgivne for videre at opdyrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
