Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Karl Verner (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Verners ophold i Halle skriver sig ligeledes de sma
afhandlinger, som han skrev i germanistiske tidsskrifter. Også disse
afhandlinger er sikkert blevne ham fratvungne; han udtaler selv:
”Af hensyn til de folk, der bragte mig hid, var jeg tvungen til
hovedarbejde til germanistiske tidsskrifter, der kostede mig som
dilettant(!) uforholdsmæssig möje, merr hverken skaffede
videnskaben noget udbytte eller mig nogen tilfredsstillelse”. De
afhandlinger, som Verner selv vurderer så lavt, fremkom i Zs. og Anz.
f. deutsches alt., i hvis redaktion den gang bade Müllenhoff og
Scherer var. I Zs. f. d. alt. 21. Bd. (N. F. 9) 1877 s. 425-434 skrev
han: ”Germanisch nn in Verbindung mit nachfolgendem
consonanten”, hvori han gör det første forsøg p& lyd fysiologisk
at forklare overgangene fra förgerm. nn + dh, nn + t til germ. nþ
og nst (got. kunþa, oht. lunst m. fl); i Anz. f. d. alt. 4. Bd (1878)
s. 333—342 anmældte han J. F. Kräuter: Zur
lautverschiebung, og leverede bl. a. ved hjælp af lydovergange i nysvensk og
nydansk et fortræffeligt bevis for den, først af Scherer udtalte,
opfattelse, at de indoeuropæiske mediæ aspiratæ i fællesgermansk
blev "forskudte" til spiranter, af hvilke de senere sprogs lukkede
mediæ er opståede. Endelig skrev han i Anz. f. d. alt. 7. Bd.
(1881) s. 1—13 en anmældelse af Axel Kock: Språkhistoriska
undersökningar om svensk akcent. I denne udførlige
anmældelse giver han først en på tyske læsere beregnet klar
skildring af den norske og svenske ordaccent, væsentlig et referat efter
Storm og Kock, hvortil han föjer en på selvstændig iagttagelse
grundet beskrivelse af den danske accentuation ("stødet"), og slutter
med en genial — dog ikke ganske uangribelig — oversigt over
accentens udvikling fra det ældre runesprog til den nyere tid
(Höjsgård og nutiden)[1].
I sept. 1881 døde Verners gamle lærer C. W. Smith, og
derved åbnede der sig en lejlighed for Verner til at komme tilbage til
Danmark. Om sit ophold i Halle skriver han: ”Uagtet jeg har
det godt her, uagtet man med velvilje lægger alt til rette for mig,
har jeg ikke kunnet værge mig mod den tanke, at jeg er en
usurpator, der med min fremmede oprindelse og fremmede examen
ikke har noget krav på det embede, jeg sidder inde med”. Men
uagtet Verner taler om sin stærke længsel efter hjemmet, og uagtet
han allerede for flere år siden havde talt om muligheden af at blive
Smiths efterfølger, måtte der dog også denne gang øves et pres
på ham (særlig af Fausbøll og Wim mer), for han kunde overvinde
sine betænkeligheder ved at søge Smiths plads, hvorefter han (9/8
1882) beskikkedes til extraordinær docent (fra 1888 benævnedes
han professor extraord.) i slavisk sprog og litteratur. Af andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
