392 (Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle modbemærkninger om den primære nominaldannelse (Hjalmar Falk) - Rettelser og tillæg til Arkiv N. F. IX, 72 ff (F. Detter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synet: som naar de talrige adjektiver paa Aeitr med adjektiv i forste
led — t. eks. fpl-leitr ’bleg’, hvass-leitr ’med skarpe træk’ —
opfattes som verbaladjektiver, fordi "något subst., som låge til grund
för senare ledet, är funnet hvarken från nordiskt eller annat
språkområde"; aabenbart har. det oldn. lett f. ’sögen* i ældre tid dels havt
betydningen ’speiden’ (got. vlaitön 7se, speide’), dels ’blik, udseende*.
Endelig gjenfinder vi ganske den samme dristighed i at opstille
hy-pothetiske forklaringer: saaledes naar^ór (se Torp,
Sproglig-histo-riske Studier tilegnede prof. C. R. Unger, s. 181), fljotr, Ijotr (got.
liuts ’hyklerisk’), greipr alle antages for at være ¾-stamtner., fordi
man finder om lydte sideformer, et saare svagt argument; eller naar
der til drjugr og bljugr opstilles sideformerno *drugr og *blügr: her
turde dog vel det nuværende forhold (dröi-sauddru, ædru; bly-ublu)
repræsentere noget gammelt, nemlig udtalelettelse i biton et
stilling. I et par tilfælde synes mig de af hr. K. forfægtede
opfatninger at kunne fortjene overveielse; men — "kommst du mir so,
komm ich dir so".

Kristiania 8. 3. 97. Hjalmar Falk.

Rettelser og tillæg til Arkiv N. F. IX, 72 ff.

Læs s. 77 1. 2 fr. ov.: hidindtil — s. 87 1. 25 fr. ov.: vére
— s. 93 1. 14 fr. ov.: fællessprog (for: folkesprog).

Til s. 79 1. 25. avis, der på sælandsk udtales med træktone
(svarende til Kocks akcent 2) på første stavelse og stødtone på
anden, hedder på bornholmsk åvisa (første selvlyd lang, de to
andre korte) med samme betoning på første stavelse og "levis"
på sidste.

Til s. 79 1. 37. Det hedder kronprinsesse eller, mere
køben-havnsagtig, kronprinsesse (sml. Kock Svensk akcent II 58), men
Kronprinsessegade.

Til s. 81 1. 6. Nys indvandrede Sælændere siger Vódrufs
vej for Vodrufsvéj (tæt ved København).

Til s. 83 andet stykke. Også de to folkelige retter røræg
og øllebrød må nu regnes for fællesköns: god røræg, "øllebrøden".
Det første bruges undertiden som flertals (« i Sv. Grundtvig
ordbog), hvad der dog ligesom har en jysk bismag. En parti ti v eller
kvantitativ forbindelse som "noget øllebrød" betegner naturligvis
ikke navneordet som intetköns. — På tankeoverførelse hviler også
udtrykket "hun har en blåkorn [af ældre: blå kornblomst] i sin hat".

Til s. 85 øv. Oprindeligt mends personer, f. e. i Jakob
Al-bretsöns Fandens 4 døtre 1614 s. 394 (jfr Kalkar III 27 b), er
blevet mandspersoner. — "Hele nævfulder af rosiner og mandler"
Stanges oversætt. af Aug. Blanches Hyrekuskens fortæll. (1890)

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/anf/1897/0405.html

		Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 / 392 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|