Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder. 55
De meddelte træk af Sakses personlige rationalisme synes
mig ikke stærkt overbevisende; hvorvidt de mangfoldige "lignende
ytringer" (s. 111) er det i höjere grad, er der ikke givet lejlighed
til at domme om. Blot minder jeg om, hvad det drejer sig om.
Ikke at der findes rationalistiske tanker hos Sakse — sådanne
har også jeg påvist, — men om hans rationalisme giver ham
en sådan særstilling, at hans sagnstof unddrages fra den metodiske
filologiske granskning.
Et andet af de områder, hvor jeg er gået Sakses
personlighed for nær, er hans anvendelse af personer til en hel ramse af
navne. Jeg har sagt, at den var bestemt ved den norröne
digtnings forkærlighed for dette æmne. Men tværtimod, Sakses grund
til at optage dem skal alene være hans egen forkærlighed for
rytmernes og bogstavrimets velklang; prof. S. giver en oversigt over
Sakses navneremser, for nærmere at godtgöre dette. Vi skal
gennemgå denne liste. 1) Den ubetinget störste række er tagen af
Bråvallakvadet, og her er både sprogmænd og historikere og
selve prof. S. (s. 119) enige om, at det er digtet i Norge. 2) De
tolv Arngrirassönner, hvor også prof. S. kan spore Islændingen
som Sakses hjemmelsmand. 3) De af kong Fridlev fældede
kæmper, der begynder som efterligning af Arngrimssönnerne (Bild og
Brodde), ikke i deres Sakse-islandske form, men i den rigtige
pergament-islandske tekst. 4) De tolv brødre, hvis navne alle
ender på -bjørn, følger en navneskik, den såkaldte navne-’Variation" *),
som allerede i 10:de årh. eller tidligere var uddød i Danmark, og som
udviklingen af det særlig danske sprog (den gennemførte
udlyds-lov) hindrede i at vende tilbage til; på Island gælder derimod
navnevariationen den dag idag. 5) Kong Ole den frøknes
modstandere, deriblandt en Liotarus, der indeholder den sikreste
forskel, der gives, på dansk og norrönt sprog. — Hvor meget så
Sakse har glædet sig ved navnerækkernes rytmer og bogstavrim,
så vidner sprogformerne, at de alle er norske.
Her er vi ved hovedpunktet.
Sakse er bunden i sine kilders indhold. Naturligvis ikke
overalt lige stærkt. For samtidens vedkommende lå livet for ham
i sin mangfoldighed; han kunde fuldt opfatte det efter sin egen
persons natur. Ved de nærmest foregående slægtled havde han en
del af samme frihed. Men til oldhistorien fandtes ikke
virkelighedens råstof; alt hvilede på sagn, alt var forud bearbejdet af
menneskeånden. Læser vi Sakses 8—9 förste bøger gennem, står side
om side hver helts levnedsløb med sit idépræg og sin gruppering
af begivenheder omkring enkelte afgörende optrin. Det var denne
sandhed, Svend Grundtvig førte frem i sine geniale forelæsninger
over "den heroiske digtning"; det er den, jeg har udført nærmere
*) Gustav Storm i Arkiv XI, 199 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
