Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
67
gået prof. S. at jeg lige fra först af har skelnet mellem to arter
af norröne fornaldarsagaer, de gamle oldtidsrandne, der bl. a. har
Ä eller "ingen overnaturlige væsner, og de talrige æventyrlige
fornaldarsagaer i middelalderlig stil, der med særlig lyst tumler
sig i jætteliv, trolddom osv. Og endelig til syvende og sidst
mærker prof. S. ikke, skönt det er sagt både i § 1 og
mangfoldige andre steder, at mit norröne sammenligningsstof slet ikke er
fornaldarsagaerne alene, men hele den islandske sagaliteratur, at
jeg med forkærlighed har citeret den klassiske literatur for alt,
hvad der hed almindelig poetisk stil og virkemidler. Det lyder
noget overraskende, når prof. S. beder mig hellere at sammenligne
med "sagnpersoner i sagaerne fra Saxos samtid eller allernærmeste
e,ftertid"; ti jeg har jo uafladelig gået til Snorre, Styrme præst,
Agrip, Landnaam og Islændingesagaerne, især deres forfædre-afsnit,
Málsháttakvædi, Háttalykill osv. for at fa at vide, hvilke
sagnskikkelser og sagntræk der var kendte og særlig yndede o. år 1200.
Det havde været fragtbarere, om prof. S. var kommet ud
over det at "have betænkeligheder ved mit ene
sammenligningsled" og i stedet havde set lidt nærmere på mine islandske kilder.
"Men har jeg således betænkeligheder", siger prof. S. "ved
det ene sammenligningsled, da blive disse end större ved det andet.
Dr. Olrik gör nemlig Saxo til ét med dansk historisk tradition,
dansk forfatterskab og dansk ånd og opfattelse i det 12te årh. og
tidligere".
Den ene misforståelse heri — forvekslingen af Sakses sagnstof
og hans egen forfatterperson som redaktør deraf — har jeg
allerede för påvist. Men der er en anden, som i denne sammenhæng
er lige så uheldig. Der hvor jeg (i § 2) opstiller den danske stil
som modsat islandsk, tager jeg jo slet ikke mit udgangspunkt i
Sakse, men jeg 1) definerer den danske stil ud fra oldsagn hos
Sven Ågesön og i Lundeårbøgerne, 2) jeg påviser den samme stil i
samtidig historisk tradition, 3) og 4) jeg forfølger overensstemmelser
hermed i særlig typiske træk i Sakses heltsagn og i folkesagn. Ved
enkelte senere lejligheder (men ikke her i indledningsstykket) har
jeg vist, at de regler, som vi møder i dette sagnstof, genfindes i
folkeviserne; ti det har været mig om at göre, at de enkelte træk
— ligesom ved de norröne sagaer — fremtrådte som led i en hel
national kultur. Loven udledes af et stof udenfor Sakse; med lempe,
lidt efter lidt, bringer jeg den da i anvendelse på Sakses sagnstof,
hvorom jeg på forhånd véd, at det er måske dansk, måske islandsk.
Prof. S. omtaler mig som en månd, der har særlig megen
islandsk læsning og derfor er kommen til dette ensidige resultat
med Islændingenes store betydning for Sakse. Men der har været
mange mænd med fuldt så stor islandsk læsning, der læste Sakse
uden at ane andet end god dansk i hans sagn. Forskellen er nok
snarere den, at jeg gik til at granske Sakse efter at have
undersøgt alt hvad der var af dansk sagnhistorisk tradition vedrørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
